AmalienborgInteriører

læets Front, der er holdt i gennemført Rustica og derfor har den kraftigste Karakter, lukker for Etagens største og tungeste Rum. Mod Haven er Vesti­ bulens Bredde bestemmende for to Værelser. Egentlig kunde man have ventet eet stort Rumher, en „Havesal“ , forbundet medVestibulen ved enDør i Dybde- axen. Saaledes var Ordningen ogsaa i de andre Amalienborg-Palæer. Antagelig har Bygherrens Ønsker og praktiske boligmæssige Hensyn her været bestem­ mende for Delingen. Ogsaa Enderisalitterne slaar igennem i Planen. Hvert af disse Fremspring synes at angive, at en Rumflugt—tre Værelser hvert Sted— fører ind i Husets fulde Dybde, hvor det fjerneste indgaar somHjørneværelse i SuitenmodHaven. Saaledes betragtet tegner der sig flere Motiver i Planens Figur, helt arbejdede sammen til et Mønster: Enfiladen langs Havefagaden udgør sammen med de to korte Suiter langs Gavlene som et trefløjet Anlæg, der forankres i Midten af Vestibulepartiet. En storslaaet simpel Gruppering, betinget af at Vestibulen har større Dybde end Haveværelserne. Risalitterne har holdt, hvad de lovede. Bag de to Fagadeafsnit mellemRisalitterne — hvilke Partier følgelig kommer til at virke somubetonede, neutrale — anbringes Forstuer med Trapper. Saare naturligt, de flankerer jo Vestibulen, Palæets Hovedindgang. Begge Lokaliteter er indadvendte. I det søndre Rum fører Hovedtrappen tilbage og opad, nordre Rum er et tomt Forværelse med Trappen skjult bagtil. Alligevel konstituerer disse to Rum sammen med Vestibulen i Centrum og de to smalle Endekorri­ dorer ogsaa en Enfilade, ganske symmetrisk opbygget. Saaledes er de to paral- lele Rumflugter og „den trefløjede Gruppering“ uopløseligt svejset sammen. Den hele Plan er et Mesterstykke, lysende stringent. En saadan Rumfordeling, der i lige Grad fryder Intellektet og tjener Livets Behov, er efter den franske Theori udmærket ved vraisemblance. Det hører ikke til dens mindste Fordele, at den i dette Tilfælde uden Tvang principielt kunde anvendes ogsaa i andet Stokværk, Beletagen. Blot modificeres den her som Følge af Ønsket om færre og større Rumenheder.

1 8