AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

— 26 —

Sted, Lørdag d. 26. November 1740. Da de Kongelige betraadte Slottet løsnedes en Kanon Salut, der gik Volden tre Gange rundt og under denne Ilddaab blev Slottet kaldet Christiansborg. Søndag d. 27. November 1740 indviedes Slotskirken af Biskop P. Hersleb, og Kongen fortæller selv i sin Dagbog, at Højtideligheden ledsagedes af Musik, Pauker og Trompeter, at 27 Kanoner, der var opplantet paa Slots­ pladsen, blev løsnet, da T e d e u m blev afsungen, og at Kongehuset spiste offentlig til Middag, det vil sige, i Nærværelse af mange Tilskuere. Baade Slottet og Kirken var dog langtfra fuldført ved Indvielsen, men i de Vintermaaneder, Kongefamilien opholdt sig paa Slottet, standsede Byggearbejderne saa godt som helt. Saasnart Kongefamilien var flyttet til Hirschholm, toges der igen fat paa Arbejdet. 1742 var det navnlig det indvendige Arbejde i Slotskirken, som lagde Beslag paa alle Kræfter, og det fortsattes ind i det følgende Aar. Gudstjenesten blev i dette Tidsrum afholdt i Ridder­ salen, hvor ca: 40 Stole og en midlertidig Prædikestol var opsat. Kirken, der laa paa samme Sted som den nuværende, havde ingen Indgang fra Slotspladsen. Den kongelige Familie kunde nemlig gennem den store Løngang og nogle foran liggende Sale komme ind i de kongelige Stole i Kir­ kens Østende. For Hoffolkene og andre Besøgende var Adgangen i Vestenden fra Gaarden mellem Hovedbygnin­ gen og Kirken, den saakaldte Hans Jørgens Gaard, gennem en lille Forgaard mellem Kirkebygningen og den bagved liggende Vognremise. I denne, hvis Mure den Dag i Dag er bevaret som Thorvaldsens Museum, var der forneden Plads for de kongelige Carosser, Seletøj m. m., oven paa var der Værelser og Skole for Kammerpagerne. En Afbildning fra 1766, som viser Frederik den Femtes, Castrum doloris, giver et godt Begreb om Slotskirkens indre, skøndt de floromvundne Søjler og navnlig den pyramideformede Katafalk i Midten forstyrrer Totalind­ trykket.