AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

— 22 —

1 Frederik den Fjerdes Regeringstid fandt Floffet sig ikke trykket ved de snævre Rum i det gamle Slot, men da Freden var sluttet med Sverige og Kongen efter Dronning Louises Død havde ægtet Anna Sophie Reventlow, føltes der dog Trang til nogen mere Comfort end den, det uregel­ mæssige Slot med alle dets mørke Krinkelkroge og snævre, skumle Slotsgaard frembød. Kongen lod da, paa de neder- ste ældgamle Fodmure nær, det ærværdige Complex ned­ bryde, som hans Forfædre stykkevis havde opført, og op­ byggede 1725 til 27 paa den gamle Grundvold et nyt, grundmuret Slot, og inde i selve Slottet blev indrettet en prægtig udstyret Slotskirke. I 1728 paakom den store Bybrand, den største og skrækkeligste Ulykke, som havde ramt Hovedstaden siden dens Tilblivelse, men Frederik den Fjerde oplevede ikke at se sin Hovedstad genopført, den laa endnu i Ruiner ved hans Død. I Sommeren 1730 søgte Kongen Lægehjælp i Slesvig hos et Par tyske Læger, men naaede paa Tilbage­ rejsen til Kjøbenhavn kun til Odense, hvor han døde Natten mellem d. 11. og 12. October. Medens Kirkeklokkerne i hele Landet ringede to Timer om Formiddagen og to Timer om Eftermiddagen i Anledning af Frederik den Fjerdes Død, og medens Forberedelsen til Ligbegængelsen i Ros­ kilde blev trufne og Ridderskabet og Adelskabet saavelsom „andre vores kjære og tro Undersaatter, som dertil Formue haver og det uden deres altfor store Besværlighed kan afstedkomme“ fik Ordre til at bære Sørgeklæder 'i et Aar, iværksatte den nye Konge ufortøvet vigtige Forandringer i Statsstyrelsen m. m., og navnlig var han stærkt optaget af Planen til et nyt stort Byggeforetagende. Skønt Frederik den Fjerdes Slot kun havde staaet færdigt i 4 Aar, besluttede Christian den Sjette at opføre en ny Residens, som skulde være en sand Pragtbygning i Norden, og blev ogsaa det største Udslag af hans Bygge­ lyst. Christian den Sjette delte ikke den Følelse, som i sin Tid havde holdt hans Fader tilbage fra at jevne det gamle Kjøbenhavns Slot med Jorden, nemlig at han „vilde