AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

— 37 —

„med Kjøbenhavns Betydning for Landets Aandsliv, er „der afgjort Brug for de store, monumentale Kirker, „som ved deres hele Karakter og deres historiske „Traditioner har Muligheder for at samle Mennesker „ikke blot fra det lokale Sognedistrikt. „En af mine Bekendte var kort efter Jesus-Kirkens „Opførelse sammen med Brygger Carl Jacobsen og „omtalte den nye Kirkes Skønhed. „Der er dog en „Kirke i Byen, der er skønnere end denne“ , svarede „Jesus-Kirkens Bygherre, „Det er Slotskirken“ . „Christiansborg Slotskirke staar som Udtryk for en „Tradition i dansk Kirkeliv. Mynster og Martensen „var knyttet til denne Kirke som Grundtvig til Vartov „Kirke. Hvor mange af vort Aandslivs Ypperste har „ikke i hine Tider søgt til Slotskirken: Hauch, Sibbern, „Ørsted, Molbech, Paludan-Muller, Brøndsted, Fru „Heiberg o. m. a. Ved sine Minder maner denne Kirke „os til ikke at glemme Forbindelsen mellem Kirken „og det humane Aandsliv. „Ikke mindst maa Slotskirkens Lukning forekomme „forbavsende paa et Tidspunkt, da der er sat et lands- ,,omspændende Arbejde i Gang, for at rejse 20 nye „ Kirker i Kjøbenhavn. I en Tid da Pengene visselig „ikke flyder rigeligt i Landbrugernes Lommer, betaler „Menighederne uden for Kjøbenhavn ca. 2 Millioner „Kroner i frivillige Gaver til dette Formaal. Er det „underligt, om mangen jævn Landboer spørger: er der „Mening i, at vi bygger Kirker for Kjøbenhavnerne, „naar de samtidig begynder at lukke de Kirker, de har?. „Ved en passende Omordning af de nuværende Sogne, „maatte Slotskirken kunne faa et Sogn. De store, „gamle Kirkers Beliggenhed tæt ved hinanden har ikke „den ringeste Betydning i Retning af at overflødig­ g ø r e nogen af dem. At Slotskirken dog bliver beva- „ret som Kirkebygning, der kan anvendes ved særlige „Lejligheder og til særlige Gudstjenester, er natur­ l i g v i s en Trøst, navnlig fordi en Tilbagevenden til