AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

— 28 — Christian Frederiks Værelser i Fløjen mod Ridebanen. Kl. 10 blev Fløjen angrebet mod Slotspladsen af Luerne, og næste Morgen var Slottet og Slotskirken nedbrændt. Da Christiansborg genopførtes efter Branden, rejstes ogsaa Kirken igen efter Tegning af Conferensraad C. F. Hansen, og den bærer da ogsaa det stærke Præg af hans fornemme Architectur. Først i 1800 begyndte man at udarbejde Tegninger til Genopførelsen af Christiansborg som Kongebolig og i 1803 begyndte under Ledelse af C. F. Hansen en delvis Nedbrydning, særlig Fløjen mod Ridebanen. 1 de penge­ knappe Tider gik det langsomt frem med Genopførelsen, og ofte standsedes Arbejdet fuldstændigt. Den nye Slotskirke, som vi nu kender den, blev fuld­ ført før selve Slottet og indviedes d. 14. Maj 1826, paa den Dag, da man fejrede Tusindaarsfesten for Kristendom­ mens Indførelse i Danmark, og siden da har Slotskirken været i Brug, idet den heldigvis blev skaanet af Ilden ved Slottets Brand i Oktobernatten 1884. Det nye Christiansborg blev først indviet 1. Novem­ ber 1828, i Anledning af den unge Prins Frederiks (F re­ derik den Syvendes) Formæling med Frederik den Sjettes Datter, Prinsesse Vilhelmine, efter at han to Aar i For­ vejen var bleven konfirmeret i samme Kirke. Slotskirken, der danner en Rektangel er udvendig c. 194 F. lang og 90 F. bred, og blev i det hele holdt i samme Stil som Slottet, med hvilket Kirken stod i Forbin­ delse ved en lav Fløj, Kavalergangen. Kun ved den af 4 joniske Søjler dannede Portal med Fronton, som vender ud mod Slotspladsen, og hvortil 4 Trappetrin fører op, og ved den halvrunde Kuppel, der hviler paa en muret Cylin­ der paa det flade Kobbertag, adskilte den sig fra den øvrige Bygning. Kirkens Indre, som er et stort og stilrent Rum med sin gennemførte Classicisme, sin paa een Gang rige og enkle Udsmykning, er ved faste og fritstaaende Piller, p ry ­ det med Lisener med korinthiske Capitail’er, skilt i et Hoved­ skib og to Sideskibe. De 4 Hovedpiller, der afgrænser