Amalienborg_1.Del

— 16 —

idet det gav særlig An ledn ing til at give H e n ty d n in g e r til den s ø rg e lig e T ild ragelse. v En Del af M eub le rn e fra d e t b ræ n d te Sophie Ama lien ­ b o r g flyttedes til R o s e n b o rg o g K jøb enh avn s Slot. Male­ rierne, d e r for en sto r Del fremstillede fy rstelige P e r s o ­ ner, isæ r E n k e d ro n n in g e n s næ rm e s te Slægt, førtes til Ro ­ senbo rg . Fo r Da tidens stræn g e , b ibelfaste T ro e s a n s k u e ls e stod den trag isk e Begivenhed, d e r ved en b r a t Død bo rtrev saa m ang e Sjæle u f o rb e re d te o g b e ta g n e af verd slig Lyst c g G læde, som en fryg telig S traffedom , d e r va r be slu tte t i H e r r e n s Raad, for at vække til alvorsfuld E ftertanke, til Selvprøvelse og Om v end e lse fra Synden s Veje. Saa- ledes forlod Joh an Ocksen (død som Biskop i A a rhu s 1738), de r den G a n g s tu d e re d e Lægev id en sk ab ved K jøbenhavn s Un ive rsite t „i Anledn ing at sin v idunde rlige Frelse fra Døden i F lamm e rn e “ , d e r røvede han s to Sø stre Livet, sit S tudiefag, for at hellige sig den G u d m e re v e lb eh ag e ­ lige P ræ s te g e r n in g . Mag. Iver Brinck, hvem den d an ske Kirke i London takk e r sin Tilblivelse, sky lder uden Tvivl sit religiøse G e n n em b r u d den Om s tæ n d ig h e d , at han selv med Nød o g næppe undgik Døden, m e d e n s Jians T r o ­ lovede omkom i Flammerne. Blandt and re, der, som ved et Under, blev frelst ud af det b ræ n d e n d e Hus, sv a r og sa a den sene re C v e r k amm e r h e rr e o g S ta tsm in iste r u n d e r C h ri­ stian den Sjette, Carl Adolph v. Piessen, d e r o v e rvæ re d e Forestillingen som en af de kong e lig e P ag e r, o g hvis Moder, Søster, T a n t e o g Fæ tte r fand t Døden i Luerne. Som h ø jtb e d a g e t O ld ing lod han i J a n u a r 1754 indbyde en jævnaldrende, den 76 Aa r gam le R e b slag e r Bertel J a ­ kobsen Møller, d e r o g sa a havde væ re t Ø jenv idne til Kata- strophen , hos sig til Taffel, fo r i Næ rvæ re lse af m ange fo rn emm e H e r r e r ved d enne s Fo rtæ lling at opfriske E rind ring en om den fo r ham saa be tydn ing s fu ld e Dag. Til M inde de rom skænkede P iessen ham et s to r t Sølv­ b æ g e r med en af P r o fe s s o r Anchersen fo rfa tte t inscription. En paa den Tid m e g e t bek end t Mand, E ta tsra ad J ø r