Amalienborg_1.Del

A a r sen e re anvist Bolig i S k ræ d d e rn e s Laug shu s i B ro ­ læg g e rstræ d e , og h a r nok ikke altid haft g a n s k e let ved at faa de lovede G a g e r udb e ta lt u n d e r de den G a n g h e r ­ skende slette F inansfo rho ld . Ib land t de indkaldte K ræ fte r b e fa n d t sig den af den d a n s k e Scene saa fo rtjen te René Mon ta igu . Til det sceniske Ap p a ra t h ø rte d e t kgl. Kapel, d e r lededes af F r a n s km a n d e n G a s p a r Besson, og som i 1683 be stod af 8 sa akaldte „V io lo n g s “ . F o ru d e n disse v a r til Kapellet kny ttet 4 H o fm u s ic an te r. Dertil kom e n d ­ videre Balletten, hvis Leder va r den se n e re b e k end te F r e ­ derik Pillcy. Blandt de m a n g e Forestillinger, som de tte P e rson a le i T id en s Løb op fø rte i Sophie Am a lin sbo rg s Comoediesal, kati nævne s den, d e r fand t Sted paa Hs. Maje stæ ts Fød se lsdag , den 15de April 1683, ved hvilken Lejlighed man gav en Ope raballet, hvortil D a nm a rk s sto re Salmedig ter, T h om a s Kingo, havde fo rfa tte t Tex ten . Sa a frem t Sophie Am a lien b o rg va r bleven bevaret, vilde de t sikkert ba ade have in te re ss e re t o g im pon e re t Jslutids- m.enneskene i samme G ra d som det im p o n e re d e Datiden ved sin R igdom o g sin i italiensk Stil g e n n em f ø r te P ra g t. De t var, efter alle Sk ild ringe r a t dømme, et Æ v e n ty r - palads, men ko rt o g g land sfu ld var dets Skæbne. 1685 skriver Hen rik G e r n e r : Slottets skønne Be liggenhed med den tilhø rend e s to re H av e foran sig illustreres udmæ rk e t g e n n em en Beskri­ velse af Hoffesten, som blev a fho ld t den 5te Octb. 1676. Kongen og D ronn in g en t o g samm e D ag til Kjøbenhavn , for at d eltage i Fe stlighederne, o g E n k e d ro n n in g e n k ø rte dem i Møde med 9 Ka ro sse r ved Dy rehaven . Ved An ­ kom sten til Staden blev Kanon e rn e p a a Vo ldene tre G a n g e løsnede, Helliggeist Kirkes S an g væ rk spillede, o g d e r var saa sto r 1 rængsel, især paa Slotspladsen, at man næpp e kunde komme igennem. Om Aftenen var De re s Majestæ- H vo r skulde vel min Pen Am a lib o rg op tegn e , c g al den He rlighed , som d e r er, ret o p regn e . Der alt lang t mere er, end jeg udsige kan, ti H aven ene ha r Skov, F r u g t o g Sp ring ev and .