AmagersHistorie_III

76 sine Tillæmpelser, meget tilfælles med den, der stadig bruges paa den hollandske 0 Ma r k e n , hvorfra en Del af Amager­ kolonien kom. Den spidspullede Hue eller Hæt t e er den samme, det broderede L i v s t y k k e er tildels erstattet af et broderet Tørklæde, der hænges løst over Brystet, K l æ d e ­ s kø r t e t og F o r k l æ d e s k ø r t e t i forskellige Farver har gammelt Fællesskab. De unge Piger bærer ogsaa der Haaret i »Flætter« som et Kendetegn fra de gifte Koner. Og Børnene er dér ligesom her klædte som voxne fra ganske smaa. Amagerkvindernes Dragt har iøvrigt delt sig i flere Varia­ tioner, ikke blot efter Arbejde, Højtid og Fest, men ogsaa efter Bydeling. De danske Byer havde tidlig deres særlige Dragt, som var mere tarvelig og enkel end Hollændernes; Konerne bærer her en bredere, kyseformet Hætte, overtrukken med sort Fløjl. Paa Dragør bæres en rød eller blaa Sløjfe paa Hættens Puld, eftersom man er til Fest eller Højtid. Iøvrigt er Dragten her meget lig Hollændernes. Mange »Barseloner«, bragt hjem af Søfolkene, er her broderede til »Amagertørklæder«. Hollænderbyens Kvindedragt varierer i To r v ed r a g t , Ki r ke - og S ø r g e d r a g t , Hø j t i d s - og F e s t d r a g t samt B r u d e ­ dragt. Variationen bestaar dog mest i Hættens, Brysttørklæ­ dets og Forklædeskørtets Farve, der henholdsvis er blaa, graa eller sort, rød eller hvid med dertil svarende lange, brede, blomstrede Silkebaand. Særligt for Hollænderkvinderne er et »Jøp« (Forklædeskørt) med en bred Bort forneden og lagt i fine Plissélæg; det bruges i forskellige Farver til Kirke- eller Festdragten. Til Brudedragten hører gerne store Guldspænder og Maller over Brystet, ofte med vedhængende Navnebogstaver. Amagerdragten er nu desværre i Færd med at blive afskaffet, fortrængt af den moderne, skiftende Købstadsdragt. Amagernes daglige L iv var tidligere i høj Grad helliget Ar­ bejdet med Jorden og dens Produkter. Og ved Siden af Jord­ bruget fandt især Hollænderne ogsaa Tid til at bruge Søen som Erhverv, medens de danske Fæstere neppe var morgen­ duelige blot for at fylde i Skattekrævernes Pose. Hollændernes Liv var bygget paa Flid og økonomisk Uafhængighed, baade i Hjemmets og Kommunens Forhold. De levede i en Verden for sig, hvor Hjemmet og Arbejdet var de bærende Kræfter i Tilværelsen. Deres Dag begyndte derfor om Sommeren før