AmagersHistorie_III

64 D a veed jeg intet nu, der tjener til vor Beste, End vi besvogrer os med Venner, som vi har, Udi det Danske Sogn, da tør jeg frielig sige: A t af de Gaard-Mænds Tall, ey neppe findes Tie, Som jo fra Fa’r og M o’er i Slægtskab er os lige: V el an! V i griber til og slutter frit Partie. Det Tydske Sprog kand ey til nogen Hinder være, Hver Mand kand tale Dansk, det skrive og forstaae, Saa veed jeg ikke, om det kaldes kand en Æ re? A t spiise Danske Brød, og Danske Sprog forsmaae. Men jeg gaar alt for vidt, Fortalen bliver større End Texten i sig selv, det er Forseelse, Saa gaar det gjerne dem, der ey forstaaer, desværre, Hvad de paatage sig, men andre ad dem lee! D et var et Brude-Vers og ingen Forsvars-Tale, D et var Poetisk-Roes og ey Historisk-Snak; Jeg Brudgom med sin Bruud ret dydig bør afmale; Men det er plat forgjet, jeg venter ingen Tak. Dog maa jeg lægge til; man roeser ey sit Eget, Saa fremt ey høres skal, at Selv-Roes stinker slemt, Jeg mindre gjøre vil af Sagen, end for meget, D a Dyden roser sig, mod alt det, som er glemt. Et Ønske kand jeg ey undlade at tilføye, Som jeg og haabe vil det vist opfyldes skal! Saa hver H o l l æn der - M a n d sig derved kand fornøye O g prise S c h o u t e n s Fliid, som gjorde dette V a l(g ).

VOTUM Mens K a a l e n staaer og R o e n groer Og R æ g 1) i Stranden findes, Mens M a l e r - S t e e n er uden Meen, O g fast til Steden bindes, Og all den Stund, der findes kand G r ø n - U r t e r paa A m a g e r , Fornøyelse i denne Stund O g disse Elskovs-Sager! Jeg ønsker B r u d g o m med sin Bruud,

Gud Lykke Dennem give ! A t de bestandig holder ud, Mens de er her i Live ! 1 ) Om der herved forstaas Tang (Ræ) eller Rejer er ikke godt at se.