AmagersHistorie_III

6i dere. Efter Pesten 1 7 1 1 , der ryddede stærkest ud blandt Be­ folkningen i de danske Byer, kom næsten en Trediedel af alle disse Byers Gaarde over paa hel eller delvis bollåndsk Besid­ delse og Drift. En stærk Udflytning fra Hollændérbyen til de andre Byer fandt nu ogsaa Sted, og en social og økonomisk Udjævning mellem de to Sogne begyndte at foregaa. Men hvad der i særlig Grad bidrog til at jævne Skællet mellem de to Folk, var Kronens Ophævelse af det gamle Skatte­ privilegium, som Hollænderkommunen havde indtil 1717. Dens tidligere Landgildeafgift paa 300 Mark (100 Rdlr.) blev da om­ byttet med den almindelige Rytterholdsafgift paa 4V2 Rdlr. pr. Td. Hartk., ligesom Taarnby Sogn svarede. Derved jævnedes Vejen for en stærkere Udflytning af Hollændere og et mere samdrægtigt Fællesliv for hele Øen. Om en Forplantning mellem Hollænderslægten og de dan­ ske Amagere var der endnu ikke Tale. Uligheden i Stand og Stilling var endnu altfor stor. Og der bestod iøvrigt en gam­ mel Vedtægt mellem Hollænderne om, at den, der giitede sig med en udensogns boende, maatte give Afkald paa sin Arv af Jord i Hollænderbyen, da Jorden ikke ved en saadan »For­ seelse« maatte falde fra Byen. Selve Vedtægten har ikke kun­ net findes. Men det kendte Kongebrev af 1694 om Forholdet mellem Dragør og Hollænderbyen har en lignende Bestem­ melse om, at den Jord, der ved Arv — ved Udflytning til Dragør — var tilfaldet Dragørboerne, skulde falde tilbage til Hollænderne efter Ejernes Død. Og det ses, at Schouten og Scheppens endnu 1754 ansøgte Amtmanden om Konfirmation paa en lignende Vedtægt i den Anledning, at en af Bymæn- dene ønskede at gifte sig med en udensogns Pige, som havde tjent hos ham i mange Aar. Man var bange for, at Byens. Jord derved skulde komme paa fremmede Hænder. Sagen blev forelagt Kancelliet, der dog mente, at en saadan Vedtægt ikke mere var tidssvarende og iøvrigt vilde være mere til Skade end til Gavn for Byen.1) Kancelliet sigtede sandsynligvis til den S t a g na t i on i Be­ folkningstalet, der gjorde sig gældende hos Hollænderne. Det var en Kendsgerning, at de stadige indbyrdes Giftermaal mel­ lem nærbeslægtede Led svækkede Afkommet, saaledes at den J) Oversekr. Brevbog 1753— 54, 562.