AmagersHistorie_III

58 Zibrandt Jansen og Hustru i deres Nationaldragter, og disse Billeder er stadig i Familiens Eje. De burde en Gang finde Plads paa Amagermusæet, at ikke senere Tiders Ugunst skal berøve Øen ogsaa disse sjældne, smukke Minder. Amagertypen var endnu i det 18. Aarhundrede Hollænderen. Hollænderkolonien dannede endnu et eget afgrænset Samfund i den vedkendte sig stadig ikke de danske Amagere som sine Ligemænd. Hollænderne følte sig som »Kongens Amagere« hævet over de almindelige Fæstebønder. Et af de mest typiske Træk hos Hollænderne var deres Sammenhold og Solidaritetsfølelse indenfor deres egen Kreds. Lige saa kolde og tilbageholdne de i Reglen var overfor Frem­ mede, lige saa kammeratlige og hjælpsomme var de overfor deres egne. Deres Ord stod altid til troende. De kunde laane hinanden ret store Pengesummer uden mindste Bevis, og de gjorde sig ikke gerne Fordel paa hinandens Bekostning. Men gjaldt det deres fælles Interesser, Udvidelser af deres Jord- omraade og kommunale Rettigheder, var de nøjeregnende og paaholdne, som i det daglige Liv. Om Koloniens A f s t a m n i n g og Forplantning i de første Hundrede Aar efter dens Ankomst giver et Toldregnskab for Aaret 1615 —-16 over da udførte Heste et godt Skøn. Listen indeholder 80 Navne af hollandsk Oprindelse, hvoriblandt baade B a c k e r og B r uw e r findes repræsenterede. Vi ser deraf, at de 24 eller 30 Familier, »som første Anfang var«, nu havde formeret sig til 80, der altsaa var Børn og Børnebørn af de indvandrede Hollændere.') Alene ved S p r o g e t adskilte de sig gennem Aarhundreder i væsentlig Grad fra de danske Beboere paa Øen. Og de an- saa denne Skillelinje som en Betingelse for at kunne bevare deres særlige Rettigheder, som hørende til Stammen og som Kongens privilegerede Amagere. Selv om det nederlandske og plattyske Sprog efterhaanden blandedes med mange fordanskede Ord, saa det neppe vilde kunne kendes igen af en Hollænder, søgte de stadig med rørende Omhu at bevare det — baade i Kirken, Skolen og Hjemmene. De brugte endnu henimod Aar 1800 den nederlandske Salmebog, autoriseret 1715. Og 1788 udgav den tyske Præst, Pastor S c hm i t t o , en Lærebog paa *) Se Bilag XXIV.