AmagersHistorie_III

54 Amagerfolket vakte tidligt Opmærksomhed, først i Hoved­ staden og derfra langt ud over Landet, ved sit hele udprægede Livsindhold. Det skilte sig stærkt ud fra den almindelige A l­ mue. Først ved Sproget, dernæst ved Klædedragten og endelig ved Øboens vanemæssige Tro og Tankegang. Dets stadige, arbejdsomme og praktiske Gerning medførte selvfølgelig aande­ lig Sammensluttethed og Sans for de materielle og økono­ miske Værdier, som de fra gammel Tid havde skabt. Derfor tilegnede Amagerne sig en jævn, solid Velstand, der gav sig Udslag i Selvfølelse og Selvtillid. De nærede en vis Mistro overfor andre end Øens egne Folk og egne Forhold; der blev ingen Plads for Impulser, Fantasi eller Mystik; og Øens vil­ lige, frugtbare -Natur opfordrede heller ikke til Lediggang eller Udlængsel til at nære fremmede Interesser. De havde nok i deres eget indre og ydre Liv. Den Trofasthed, eller vanetro Vedhængen, hvormed de hol­ landske Amagere vedligeholdt Traditionerne fra deres For- fædre, virkede forbavsende. Udenforstaaende fattede ikke de Bevæggrunde, de havde til at holde saa fast paa deres særegne »Nationalitet« og de nedarvede Sæder og Skikke. I Virkelig­ heden forbandt de privilegerede Amagere deres Vedhængen ved de gamle Sæder og Særpræg med et praktisk Formaal. Disse Forhold dannede et Gærde om deres privilegerede Rettigheder, og en Nedbrydelse af dette Grænseskel betød en Udslettelse af visse særlige Begunstigelser, som Hollænderne endnu havde fra gammel Tid. Derfor blandede de sig først sent med -de danske Amagere, og derved bevarede de deres økonomiske Magt og frembragte en enestaaende Jordbrugskultur, som i Forbindelse med deres særegne Fremtoning, deres Flid og Vel­ stand, førte deres Ry vidt omkring. Det R y i Litteraturen , Amagerene fik, tilfaldt alene de hollandske Amagere. Det var dem, der vakte Undren og kastede Glans over Amagerfolket. A f den ældre Tids Forfat­ tere, som har skrevet noget af Betydning om Amagerne i det ié. og 17. Aarhundrede, bør nævnes Ar i l d Hv i t f e l d t , J e n s L a u r i t s s ø n , Mi che l Han s s on J æ r n s k j æ g og A r e n d t B e r n t s øn . De ved alle neppe Ros nok at anføre om dette »serdelis Folk«. Ganske vist synes deres Domme ikke altid byggede paa historisk Grund, men paa løse Fortællinger og