AmagersHistorie_III

385 dant af dem æskes formeene: At da de have Deres Kongelige Mayestæts allernaadigste Bevilgning til for alle Ober- og Under- Retter at løre Sager, de da icke behøve Amtmandens Tilladelse meere her end til i andre Under-Retter udi Amtet at møde og Sager at føre. Hvilket vi dog holde for er stridig saavel mod Loven i Almindelighed, som høylovlig af Hukommelse Kong Christian den Fjerdes Storemaglebye Sogns Rett aller- naadigst givne Privilegium af 10 J u l y 1 6 1 5 i Særdeleshed, dette sidste befaler nemlig: »At naar Tvistighed paakommer, skal Sagen først for Schouten og Skeppens Mænd foredrages og af dem efter Parternes Indkaldelse søges i Mindelighed afgiort; Alt for at forekomme vidtløftige Bekostninger og Tidsspilde, saa­ vel for Parterne som dem der besidde Retten. Og skulde de ikke ville møde efter saadan Indkaldelse, uden lovlig Forfald, da skulde de for Udeblivelsen betale 3 Lod S. til Dommeren med videre.« Men da eenhver af dette Sogns Beboere, som kan have noget at klage, nu antager Procurator, hvilke strax skrive dem Stævning i Sagen og tilsende Skoudten den til Udstædelse, uden i Forvejen at foredrage os Sagen til forsøgende minde­ lig Afhandling i følge forhen allernaadigste Privilegii Indhold, saa, paa det vi kunde beholde disse vores gamle Privilegier håndhævede i sin fulde Kraft hvis Øyemærke ustridigt er det fælles Beste, og at de Parter som kunde have noget for Ret­ ten at ord deele, ikke skulle kunde antage andre til deres Sag­ førere i Tilfælde at de selv ikke kunde udføre samme, end hvem vores Amtmænd og Øvrighed dertil beskikke og tillade som bekjendte redelige og retsindige, da der i andet Fald læt kunde findes de iblandt som ved Kroglove og Uendeligheder kunde søge at indvikle os (desuden ikke Lovkyndige) i For- virrelser og benytte sig af vores Eenfoldighed, heri, ere vi Underskrevne som for nærværende Tid besidde Storemagleby Rett, herved paa egne og Efterkommendes Vegne allerunder­ danigst ansøgende Deres kongl. Mayestæt af samme høy konge­ lig Naade, som salige Forfædre høylovlig af Hukommelse allernaadigst ville forunde os den friehed, at ingen Prokurator her for Retten maatte møde, endskjønt den har Bevilling for andre Ober- og Under-Retter at møde, med mi ndr e ham 25*