AmagersHistorie_III

3 7§ 2 . Faaer kand enhver græsse uhindret paa Fælleden, dog 6 Stk. Faaer imod et Nød, men Stude maae ingen græsse under 4 Rdlr. Straf for hver Stuud, uden de ere overfødte Vinteren nest tilforn her paa Landet. 3 . Flvem som ej har selv saameget Qvæg, at hand kand græsse det fulde Antal af 12 Nød eller Qvæg-Høffder paa Ottingen hand maae dog ei leje bort af sit Andtal til andre, Thi da var det ej muligt at Fælleden kunde græsse saa stort et Andtal, men er der nogen som haver fleere Høfder paa Fælleden end han har Jord til, da skal han af de overskydende betale en billig Græs-Gjæld til den Bye, som hand boer udi, som eragtes at være 1 Rdlr. af Stk. 4 . Hvilken Mand som har Qvæg paa S a lt h o lme n af­ kortes samme i sit Andtal her hjemme paa Fælleden som er 5 Nød paa Ottingen, der afgaar i de nu fastsatte 12 Nød, ligeledes dersom nogen har Hest om Sommeren paa Stald, og de dog undertiden kan staa i Tøjre paa Græs eller blive slup­ pet i Ævret, da skal de reignes i de nu fastsatte Høvder paa Ottingen, men kommer de ej i Tøjr eller Ævret, da reignes det ikke. 5 . Enhver Byes Mænd maa 2 å 3 Gange om Sommeren og ellers oftere om fornøden gjøres holde en Opeigning imel­ lem sig for at aftersee Rigtigheden hermed, befindes da en Mand har større Antal Qvæghøveder paa Fælleden end hand herefter kand tilkomme da betaler hand til Byen for hver Stk. i Græsgiæld 1 Rdlr. Saa og til Sognets Fattige å Stk. 2 Mk. danske, fordi hand ej tilforn har meldet det til Fogden at hand havde flere Høfder paa Græs end hånds Anpart kunde strække, hvilket en hver er i saa fald pligtig at giøre at Fogden det kand i en dertil indrettet Bog annotere. 6 . Det reignes liigefuldt endten en Mand har sit Qvæg heele Tiden paa Fælleden eller kuns en kort Tid, dog sælges et Nød af Græsset og et andet Høved i dets Sted paasættes saa reig­ nes det dog kuns for et og derefter bereignes. 7 . Ingen Huusmand som ei haver Hartkorn at skatte og skylde af og følgelig ei Deel i Fælleden, maa slippe nogen Hest derpaa at græsse under 2 Rdlr. Straf, med mindre han dertil har Byens Tilladelse og deraf betales Græsgiæld. 8 . Den ene Bye skal og maae ei mænge sig i den anden