AmagersHistorie_III

3°

Ved Holmegaarden melser paa egen Haand angaaende Øens Forhold, og naar disse Vedtægter sanktioneredes af Fogderne og nogle af By- mændene i de danske Byer paa Menighedens Vegne, fik de Amtmandens Sanktion og gjaldt da saavel for de genstridige som for alle andre. Først i sidste Halvdel af det 18. Aarh. gik Administrationen mere over til det danske Sognestyre. Det overtog Skattefor­ pligtelsen som den største af de to Hartkornspligtige og der­ for ogsaa Regnskabet for Øen. Fra 1813 henlagdes Bestyrelsen under F o rma nd s s k a b e t f o r Ama g e r l a n d , som da blev dan­ net. Det skulde bestaa af to af de største Lodsejere paa Øen samt Schouten og Sognefogden i det danske Sogn; Birkedommeren skulde have Adgang til dets Forhandlinger. Til Formand valg­ tes fhv. Skibsfører, Proprietær I. L. C. Ch r i s t e n s e n til Løj- tegaard. Han indførte den nye Ordning for Græsningsretten og en ny økonomisk Forvaltning. Men dette »Formandsskab« afløstes 1841 — efter en kgl. Anordning — af et S o g n e f o r ­ s t a n d e r s k a b for hvert Sogn. Tre af dettes Medlemmer for Taarnby S. og to for store Magleby dannede derefter en Kom- mité for Sognenes Fællesanliggender, som overtog S a l t ­ h o l ms b e s t y r e l s e n . Proprietær Christensen vedblev at være denne Kommités Formand, og han efterfulgtes af Proprietær P. S c houw , Sophienhøj. Denne sidste fik atter lagt Saltholms- hartkornet til Grund for Græsningsretten. Den nye Salt - holmsbestyrelse, der dannedes ifl. Vedtægter af 29. Dcbr. 1874, bestaar af et valgt Repræsentantskab paa 6 Medlemmer, 4 for Taarnby S. og 2 for St. Magleby, samt en Bestyrelse paa n