AmagersHistorie_III

VI. AMAGERLANDS SKATTEBYRDER FØR OG UNDER ENEVÆLDEN Landgilden. — Gcesteriet. — Tienden. — Ægt og Innce. — Told og Accise. — Jordskyld. — Husbondholdet. — Ekstraskatter. — Baadsmandsudskrivningen. — Hartkorns- ansættelsen. — Matrikel-, Korn-, Okse- og Flæskeskat. — Konsumptions- og Folkeskat. — Ildsted-, Kop- og Kvæg­ skat. — Krigsstyr. — Indkvartering. — Rytterhold. — Formue-, Gage-, Kop- og Karosseskat. — Ekstra- og Rang­ skatten. — Nye Krigsskatter. — Landskatten eller Gam­ melskatten. L a n d g i l d e n , derunder Gæ s t e r i e t samt T i e n d e n , er de j gamle Skatteformer, som har holdt sig fra den tidlige Middelalder og tildels bestaar endnu. De var den Tribut, som Bonden, for at dyrke Jorden, maatte yde til Statsmagtens, Kronens og Kirkens Opretholdelse, for Landets Værn, Ret og Fred. Landgilden var en Skyldsætning til den, som var »Herre« over Jorden. Fra Begyndelsen svaredes 2 Pund (Skip­ pund) »hart« Korn, enten 20 Skpr. Rug eller 24 Skpr. Byg i tør Tilstand, samt 1 Gaas og 4 Høns af hver Bol eller Gaard, der betragtedes som stor nok til en Families Ophold. Efterhaanden steg Landgilden noget, men langsomt, idet Bo­ lene enten tog mere Jord under Plov, eller deltes i flere Gaarde; Afgiften regnedes til omkring en Trediedel af Ud­ sæden. I den seneste Middelalder kom saaledes en Havreafgift til paa et Par Tønder af hver Gaardjord. Landgilden blev staa- ende indtil efter 1700 og svaredes sammen med forskellige Hartkornsafgifter. Kornafgiften vedblev at være nogenlunde