AmagersHistorie_III

Fattigbidrag, men Dragør Kommune vilde kun give 3000 Rdlr. Da rnali etter nøjere Overvejelse vilde modtage Tilbudet, for­ langte Hartkornsejerne Ret til at oplægge og hente Tang paa Strandkanten, samt til Kørsel paa de til Tanglæget udlagte Veje. Derpaa strandede Sagen. Først 1907 opnaaede Dragør en Overenskomst om Afløsningen mod at svare en Sum paa 30,000 Kr. Det viste sig dog senere, at den kommunalretlige Overdragelse ikke var i Orden, og Dragør Kommune maatte bagefter afløse Retten til den kommunale Grundskat til Store Magleby, der kapitaliseredes til 8000 Kr. 1913 afløstes end­ videre den paahvilende Konge-, Kirke- og Præstetiende, kapi­ taliseret til 2775 Kr. B ragø r K irke satte ligesom Slutstenen paa alle de gamle Divergenspunkter og Stridigheder med Hollænderne. Det var ikke mindst de fælles Kirkeforhold, som gennem de to Byers

uensartede Livsforhold og Interesser gav Anledning til Splid og Uenighed. Dragørboerne maatte nøjes med den Plads i »Hollænderkirken«, der kunde blive, naar Hol­ lænderne selv havde ind­ taget deres Stole. Tid­ ligere maatte Dragør­ boerne leje Stolestader, men efter Kirkens sidste større Reparation, 1855, maatte Dragør svare en Kirkeskat paa 300 Kr. aarligt i 30 Aar,og maatte dog nøjes med de bage­ ste Stole og Pladserne paa Pulpituret.

Dragørboerne havde derfor længe tænkt paa at bygge deres egen Kirke, men først i 70erne mente de at kunne skaffe Midler dertil. 1876 dannedes en Komité, for hvilken Gaard- ejer, DyrlægeF. J.Mads en blev Formand. Skibsfører og Byforstander H. I. P y nd t skænkede 10,000 Kr., imod at Kapi­ Dragør Kirke (opført 18S4). '