AmagersHistorie_III

329 skat , som for Dragør udgjorde 550 Rdlr. aarligt. 1851 ud- skreves en betydelig Krigsskat, ogsaa af Skibene; af disse svaredes 24 Sk. h a l v a a r l i g pr. Læst, eller af 800 Læster ca. 400 Rdlr. aarligt. Under almindelige Forhold var Ejendomsskatterne her ikke særlig tyngende i Forhold til, hvad Landalmuen maatte ud­ rede. Byen havde gode Indtægter fra Søen, som Staten endnu ikke havde fundet Midler til at ramme, og som forøvrigt dæk­ kede næsten alle Kommunens Udgifter. Høhoveriet eller »Høslæberiet«, som det populært kaldtes, blev derimod en følelig Byrde for Dragørboerne. Dette Ar­ bejde havde fra Arilds Tid været paalagt Bønderne og Hus- mændene i de danske Byer, idet de maatte slaa og høste Enghaven for Slottet (Kongens Enghave). Men omkring 1700 fik alle Amagers Husmænd, der ikke havde Hartkorn, Ordre til at høste disse Enge og føre Høet ind til de kongelige Stalde og Magasiner. 1715 ses, at der bjergedes og indførtes af Kongens Enghave 17—1800 Læs Hø, og af »Amager-Van­ gen« (Kongens Enge) 300 Læs Hø. I Reglen udgjorde Hø­ sten 2—3000 Læs. Arbejdet hermed lagdes væsentligt paa Amagerne, da de andre Sogne omkring Hovedstaden alt nok paa anden Maade var besværede ved Arbejde i Skovene og paa de kongelige Slotte og Gaarde. Arbejdet med Høhøsten krævede, som det ses ved Midten af det 18. Aarh., omkring 400 Mennesker, der gerne fordeltes ligelig paa Husbeboerne i Taarnby Sogn og Dragør; men da de første efterhaanden afløste deres Hoveri, faldt hele Byrden over paa Dragør. Da Dragørboerne var Søfolk og indrullerede Matroser paa Holmen og Flaaden, havde de ulige vanskeligere ved at give Møde og maatte som oftest leje eller lade leje for sig. Kun Lodserne var af Hensyn til deres Stilling fri- tagne, saavel for »Høslæberiet« som for at møde til de konge­ lige Klapjagter. De indrullerede Søfolk var vel efter 'Chr. d. 5.s Forordning fri for alle »bor ger l i ge« Ombud, men dette kunde ikke fritage dem her, og det ses, at Bykassen aarligt svarede 20 Rdlr. for en Del af Beboerne, som havde købt sig fri. Indtil Frihedsidéerne begyndte at trænge igennem og gøre sig gældende ogsaa i Landboreformerne, fandt man sig i at