AmagersHistorie_III

320 aarlig, og deraf indkom de 400 Rdlr. aarlig af Bjergningen. 1840 ejede Bykassen 16,700 Rdlr. Og derefter begyndte Ind­ tægterne at strømme rigeligt ind. I Tiaaret 1845— 54 var den samlede Indtægt 15,464 Rdlr. Og alene i Aaret 1889 var Bykassens 4°/o: 8333 Kr. Dens kontante Formue var i Aaret 1890 62,000 Kr. Over Udgifterne findes intet Regnskab før 1775. De væsen­ ligste Udgifter var efter den Tid: Lønninger til Skriveren, Bytjeneren, Vægterne samt en Hører ved Skolen og to Jorde­ mødre1). løvrigt var der aarlige Udgifter ved Indrullerings- sessionen, Ducører »til Byens Nytte«, — Amtsfuldmægtigen fik en aarlig Ducør paa 30 Rdlr. — Vedligeholdelse af Byens Brønde, Brandredskaber, B y e n s Hus, Brændsel til Skolerne, Tørv til de Fattige osv. Paa Byens Renlighed ofredes ikke meget. Svinene gik løse ved Husene, og Affaldet kastedes ud til dem. 1790 blev Kongevejen brolagt, og i langsom Tempo fulgte de andre Gader efter. I Aarene 1775 —1814 var Byens Udgifter gennemsnitlig 558 Rdlr. aarlig; 1845—54 steg de til 5390 Rdlr. aarlig og i Aaret 1889 var de 6380 Kr., deraf var Størstedelen Tilskud til Skolevæsenet og Fattigvæsenet. Byens o f f e n t l i g e Ar be j de r fordeltes efter gammel Skik mellem Beboerne »rodevis«, hvorved man undgik at svare kommunale Skatter. Byen var inddelt i Arbejdsroder, som hver skulde afgive 1 2—13 Mand, der efter Tur gav Møde, naar Havnens eller Byens Arbejder, f. Eks. Vejarbejde eller Snekastning stod paa. Hvem, der havde Fartøjer, Baade eller Vogne, tilførte Materialerne, og en saadan Sejl- eller Spand­ dag regnedes lig med visse Arbejdsdage. Undlod man uden lovlig Grund at møde idømtes Mulkter, som afdroges i Bjerg­ ningsparterne, naar disse udbetaltes. Da Hovedlandevejen var bleven anlagt, gav Kongen (1789) Befaling til, at Hoved­ gaderne i Store Magleby og Dragør skulde brolægges. Først var det Tanken, at Vejvæsenet skulde lade dette Arbejde ud­ føre, men man bestemte sig til at paaligne Beboerne det som en Skat, der enten kunde betales eller aftjenes ved personlig Deltagelse i Arbejdet. Lodserne og offentlige Tjenestemænd var som Regel fritagne for saadant Arbejde; men Lodserne x) N e e l J a n s og Madam Li i d e r s . Tidligere nævnes K a r e n S t o r k som Jordemoder.