AmagersHistorie_III

27 Paa Østsiden af- Øen findes en svag Hævning, hvor der er Spor af Bopladser, som menes at stamme fra Hollændernes Ophold. Paa Nordenden er Spor af en Barakke, der under Pesten 1 7 1 1 tjente som Lazaret for Amager. Der paavises ogsaa en »Kirkegaard« fra den Tid ligesom forskellige Grave fra den engelske Krig 1807. Et Par Arealer er opdyrkede og drives som Landbrug. Saltholmsretten har tilhørt Amagerbønderne fra Christian d. 3.s T id ; ogsaa Kalkbrudsretten har de havt. Hvorfor skulde

Svaneklapperne ved Flinterenden.

de ellers svare 200 Læs Kalksten i aarlig Landgilde? Men Kalkbrudsretten er senere gaaet tabt, og det er saaledes kun G r æs n i n g s r e t t e n , Amagerne gennem de senere Aarhun- dreder har draget sig til Nytte. Fra Begyndelsen var det særlig Hollænderne, der i større Tal førte deres Kreaturer der­ over og om Sommeren oprettede Mejerier, hvor de holdt »Mælkedejer«, baade svenske og bornholmske, til at tilberede Ost, oplagt Mælk og Smør, som de sammen med Kærne­ mælk og Fløde sendte til Torvs i Hovedstaden. To Gange om Ugen førtes disse Produkter over med Kreaturskøjterne, som da løb til Dragør. Først i af det 17. Aarhundrede synes Forbindelsen over Kastrup tilvejebragt. Græsningen var, saavidt ses, endnu ikke ordnet ved faste Regler. Man satte over, hvad man havde, og var der Græs­ ning til flere Kreaturer, end Amagerne kunde sende over, leje­ des den ud, og Pengene deltes mellem Interessenterne. Først ved Hartkornsansættelsen lagdes en fast Norm for det sam­ lede Antal Høveder, der maatte græsses. Efter den ældste Ma­ trikel af 1664 regnedes Græsningen til 450 Høveder for Hol­ lænderbyen og ca. 1000 for Taarnby Sogn. I disse Tal var