AmagersHistorie_III

299 Bjergningen, og for hvilken han hævede sin Part efter dens Læstedrægtighed. Om F o g e d v a l g e t opstod der ogsaa Strid, idet Beboerne efter Hollændernes Tilflytning delte sig i to Partier — for og imod Hollænderstyret. 17 16—49 havde Hollænderpartiet atter Magten, og Hollænderkommunens Rettigheder paa Dragør vandt igen for en rum Tid Fodfæste, da Forliget var indgaaet om Skatten og andre Poster. Først 1749 fik Dragørpartiet udnævnt en Foged, som paa væsentlige Omraader søgte at svække Bøndernes Rettigheder, nemlig Skipper Co r n e l i s N i e l s en ( J yde ) . Han kaldte sig ogsaa C. N. Fo g e d . Efter en lang­ varig Strid, navnlig om Skatten, Bjergningen og Bygrænsen, gav ogsaa han efter for Hollænderne ved et Forlig eller en Nyforening, hvorved disse fik saa at sige alle deres tidligere Rettigheder fornyede, ogsaa Retten til at tage Del i Bjerg­ ningen sammen med Dragørboerne. Ufreden blussede derved op paany mellem de to Bypartier, de hollændersindede og Anti-Hollænderne. Det var nu særlig Bjergningen, der var Stridens Kærne. 1772 indtraadte et T il­ fælde, som var egnet til at kalde de urolige Gemytter trem, der »ikke Fred kan taale«. Om Vinteren satte Drivisen om­ trent paa en Gang fem Skibe ind paa Grunden. Beboerne fik travlt med at bjerge, flere Partier dannede sig og bjergede hvert for sig for egen Regning. Der klagedes desuden over, at der var foretagen urigtig Deling af Bjergningssummerne. Ved Regnskabet herskede stor Uenighed herom, og den gamle Foged, Cornelis Nielsen, havde iøvrigt i Byens Forhandlings- bog ladet indføre en Redegørelse, der var meget kompromi- terende for en stor Del af Beboerne. Et andet Parti, nærmest de hollændervenlige, stod paa Fogdens Side. Han fik imidler­ tid Størsteparten af Beboerne imod sig og maatte gaa af som Foged. Den ny Foged, J a c o b B e r t e l s e n , en ung, entreprenant Mand, udnævntes 1773 af Amtmanden uden Indstilling af Schouten. Han stod skarpt imod Hollændernes Krav og Myn­ dighed og tog Parti for Dragørs Selvstyre. En af de første Ting, han foretog sig, var at inddrage Schoutens Part i Bjerg­ ningerne. Hans Udnævnelse fremkaldte Klager baade fra Schou­ tens Side og fra »de fire Mænd« samt 51 andre Dragørboere,