AmagersHistorie_III

293 imod f l e r e end de 24, som Sognet var regnet for. Det viste sig ogsaa snart efter ved Matriklen af 1686—88, at Dragør og Hollænderbyen var to forskellige Byer og Skattedistrikter med vidt forskellige Ejendomsrettigheder. Dragørboernes Misfornøjelse med Hollænderstyret traadte imidlertid mere og mere skarpt frem. En Del af Beboerne søgte endogsaa til Taarnby Kirke og androg om at maatte blive skilt fra Hollænderkommunen. Men Bønderne kom dem atter paa tværs med en udførlig Klage til Kongen over »de 4 Punkter«, hvori Dragørboerne tilføjede dem Fortræd (se 2. Del p. 48). Kongens Resolution (af 1694) var den samme som før, at Dragør vedblivende skulde være og blive et Lem af den hollandske Menighed. Det varede dog ikke længe, inden Dragørboerne atter begyndte at emancipere sig og danne en selvstændig Kommunalordning, hvorved de tildels frigjorde sig fra det hollandske Styre og søgte at erhverve deres egne Ret­ tigheder, baade i Henseende til Grundbesiddelse og til Vare­ tagelsen af Byens Sager. Striden om Bygrænsen mellem de to Byer var dog stadig standende. Der synes ikke fra ældre Tid at være fastsat noget bestemt Skel mellem Dragørs Omraade og Fælleden, der grænsede ind til Byen. Efter Alt at dømme hørte dog baade Blushøjen og Grusbakkerne oprindelig til Dragør (se Kortet af 1656). Efter den saakaldte Markbog, der optoges 1682 som Forarbejde til Matriklerne ses, at et Stykke af »Offuer- drefuit« hørte under Dragør. Der blev da tillagt denne By 4V4 Td. Hartk., hvoraf ca. 7 Skpr. paa Samsengene, 10 Skpr. af 20 Høveders Græsning, og ca. 2 Tdr. paa Byens Grunde og Haver. Ogsaa efter He s s e l b e r g s Kort af 1739 (Rigs­ arkivet) hørte baade Grusbakkerne og en Del af Rybakkerne under Dragør. Det var Hollændernes Annektionstendenser og det i Hollænderbyen herskende Forhold, at al Jorden hørte til Gaardene, medens Husmændene ingen Rettighed havde, der gjorde sig gældende ogsaa her. Dragørboerne maatte end­ ogsaa svare Husskat til Hollænderne for de »Friheder«, der af disse indrømmedes dem til at bo og bygge paa Kronens Grund. Først ind i det 18. Aarh. gik det op for Dragør, at denne By i Grunden slet ikke hørte til det Omraade, som Hollæn-