AmagersHistorie_III

275 Forskrivning fra Schouten om, at de kunde fordre deres Penge tilbage, dersom andre fik Lov at holde stort Bryllup uden at svare den samme Afgift1). Fra disse Gaardmænd og de øvrige Hollændere, der satte Bo paa Dragør, forplantedes deres Fa­ milie- og Festskikke til hele Byens Befolkning, forsaavidt den havde Raad og Evne til at følge de mere velhavende Bønders Sædvaner. De offentlige Dans e s t ue r , der opstod efter 1800, var nærmest et Surrogat eller en Erstatning for de afskaffede store Gilder, til hvilke saa at sige hele Byen var med. Dansestuerne var et Udslag af den Lyst og Trang til at danse, som disse Gilder og Fastelavnsfesterne havde efterladt. Den tiltagende ubemidlede Befolkning maatte skaffe sig Fornøjelser ad andre Veje, og Dansen genopstod i en anden Form i de lejede offentlige Danselokaler, eller om Sommeren paa de aabne Estrader i Skov og Lund. Særlig i Fastelavnsugen slog Byen sig sammen i en fælles Glædesrus, der varede hele Ugen igennem, ligesom i Hollænderbyen. Saa slog man Gækken løs om Dagen og dansede til Morgenens Gry, mens Punsehe- kanden gik flittig rundt og satte Humøret og Sangen til Høj­ bords; thi den der kunde synge og lave Morskab var en vel­ set Gæst. Flere Steder paa Dragør fik man Lov at holde saadanne Dansestuer, hvor Værten fik Tilladelse til Udskænk­ ning, naar Dansen holdtes efter Tur. Musikken var en skrat­ tende Violin, undertiden tillige en Clarinet. Og hvem husker ikke P. C l aus en K r oma n n s og L a r s O l s ’ lave Stuer, hvor Tapetet var revet af Væggene for at gøre Plads; man maatte ikke gøre for høje Hop for ikke at støde Hovedet mod Loftsbjælkerne. Senere kom mere moderne Lokaler, som »Phønix«, Holms og Schmidts Lokaler, der ogsaa tjente som Foreningslokaler for de selskabelige Foreninger, der stiftedes efter Grundlovens Tilblivelse. Om Sommeren søgte man ud til »Dragør Lund«. I den lille Skovremise var indrettet Danse­ estrade og Telte, hvor man skænkede Kaffe og Punsch, naar Dansen gik under den blaalige Røg mellem Træerne fra Ilden under Kedlen. En Gynge fandtes for den pure Ungdom: »En lille Jolle, der var malet blaa, Faldera, 0 Bilag X .