AmagersHistorie_III
2 66 vejen, der egentlig er et gammelt Købmandshus. Det ejedes af Gr i t h Hans dat t er , der 1 7 66, 20. Juni, fik Bevilling af Rentekamret til Høkeri med Urtekram, Isen- og Galanteri varer. Hun solgte 1780 Stedet til sin Svigersøn Ja n E v e r t sen for 298 Rdlr., og Købmandshandelen synes fulgt med. Omkring 1790 ejede Skipper og Foged J a c o b Be r t e l s en den vestlige Del af Grunden, hvor han lod opføre den nu værende ret statelige Bygning, som han med Udhuse osv. 1793 fik vurderet til 2400 Rdlr. Den østlige Del, hvor Køb mandshandelen var, ejedes af Lods J en s J a n s e n , som for mentlig stadig drev Forretningen. Jacob Bertelsen solgte imid lertid 1814 sin Ejendom til sin Svigersøn Skipper Hans Ol s en B r ode r s en , som døde tidlig og hvis Enke da giftede sig med Lods Jens Jansen. Ejendommene blev derved atter forenede. Det samlede Kompleks købtes 1818 af Koffardi- kaptajn P. J e p s e n , senere Lodsbogholder. Han drev en ret betydelig Handel og udvidede 1830 og 1837 Ejendommen ved Tilkøb af to Huse øst for, tilhørende C hr. N i e l s e n A s p og J a cob I s b r a nd t s e n Raagaa r d . Efter Jepsens Død (1858) fortsatte hans to Døttre,Trine og J u l i e J e p s e n Forretningen, indtil den længstlevende giftede sig med Købmand J. N. Ra vn , som derefter drev den i ca. 40 Aar. Den næste Købmandsbevilling blev givet 1784 til Co r n e lius T h e i s e n Pa lm, der fik Tilladelse til at holde Udsalg af Spækhøker-, samt ostindiske og vestindiske Varer, imod at købe sine fremmede Varer i København. Han benyttede kun Bevillingen til 1789, hvorefter Ma gnu A l b r e c h t s 1791 søgte om Tilladelse til at overtage den paa samme Vilkaar og mod at svare 4 Rdlr. i aarlig Afgift1). Antagelig var det den samme Handel, som Sidse Hansdatter 1797 fik Tilladelse til at overtage efter sin Moder, og som senere (1 81 5) Høker Hans He n r i k s e n Pa lm havde. 1819 besværede Palm sig over, at det var blevet forbudt ham som Spækhøker at handle med Kaffe og Sukker. Han mente, at Kapt. Jepsen var Skyld deri. Senere blev han Sætteskipper og deltog i Bjærgninger. Som saadan klagede han 1823 til Amtmanden over, at flere af Bymændenes Baade fik større Parter i Bjærgningerne, end de var maalte til. Hvordan det senere gik med Handelen, *) Sæl. Reg. 79, 622 og 88 b., 788.
Made with FlippingBook