AmagersHistorie_III

254 5 over 50 L. Kun København havde større Skibstonnage end Dragør. Det var ikke ganske uden Grund, at Københavns Skipper- laug 1749 klagede over en stærk Konkurrence fra Dragør- skipperne, der truede med helt at ødelægge dem. De hentede baade Brænde til Hoffet og førte Korn til og fra Statens Ma­ gasiner. Det ses (1749), at to Dragørskippere, der skulde lade Magasinkorn i Korsør, havde været opsætsige mod Komman­ danten og blev mulkterede, fordi de ikke vilde lyde hans Be­ faling om at slukke Ilden i deres Kabysser. Hvad Konkurrence­ forholdet angaar, synes det ordnet saaledes, at Skipperne fra Dragør maatte indtræde i Stadens Skipperlaug og løse Borger­ skab i København for at sejle for egen Regning. Der fordre­ des — efter Skipperlaugets Artikler af 1707, for at være gode Skippere og Styrmænd, en Eksamen i Navigation, o: Kend­ skab til Solens og Maanens Bevægelse, Ebbe og Flod, og Bru­ gen af »Grad-Stokken«. Det var dog tilladt indrullerede Ma­ troser at føre smaa, aabne Fartøjer i indenrigs Fart uden Bor­ gerskab eller Eksamen. Denne Tilladelse synes misbrugt, idet Skipperlauget 1751 klagede over, at saadanne Matroser sejlede med større Fartøjer, end de havde Lov til, og der blev givet Tilhold om at efterleve Anordningen1). Eksamenskravet synes derefter at have lagt Hindringer i Vejen for Dragørskipperne, ligesom de ved forhøjede Havne­ afgifter i Hovedstaden hæmmedes i den frie Udfoldelse af deres Erhverv. Der spores ogsaa, især i 1760erne, en Nedgang i Dragørs Søfartsflaade, baade i Skibenes Antal og Størrelse. Der fandtes 1766 kun m Fartøjer hjemmehørende her, deraf 30 under 12 Læster, 50 fra 12—28 L., 11 fra 28—36 L. og neppe mere end 20 større Skibe. Den samlede Tonnage var. da neppe 2000 Læster. Og dette Forhold ses ikke undergaaet nogen væsentlig Forandring i Tiden indtil 1800. Det raske Opsving, som Dragørs Skibsfart havde, og som kulminerede omkring 1750, skyldtes ikke mindst Hollændernes Velstand. En Trediedel af Skipperne stammede fra Hollænder­ byen og medbragte Arv og Velstand derfra, ligesom mange laante Penge hos Hollænderne til deres Skibsparter. De var næsten alle parthavende og selvejende Handels- og Fragtskip*) Overkancellisekr. Brevbog 1751— 52, 106.