AmagersHistorie_III

248 »Som Indbyggerne paa Dragøe schal være stor fare under- gifne formedelst nogle vanartige Mennisker som boer iblandt dem og lader sig icke være angelegen i Tide at forekomme den ulycke som kand tilvendes af deris ulovlige Ildsteder, der mange Steder skal findes meget uforsvarlige endog de aarlig og oftere derom er blefne advarede«. Schouten i Hollænder­ byen fik Paalæg om at lade Ildstederne syne og gøre i Stand paa Ejernes Bekostning. »Mens huad opbygde Boder og Hyt­ ter, som I befinder nogen farlighed hos vil strax nedbrydes. Og huis hidtil har verit mange Partier folch i et Huus, maa herefter ey tillades, videre end de har Ildsteder og bequem ledighed til« 1).

Det var paa den Tid, Dragør begyndte at vokse op fra en Fiskerby til en Skipper- og Lodsby med Bjergningsind­ tægter i Ryggen. Efter en Indberetning fra 1770 regnedes Byen da til 350 »Holdshuse«2), hvert Hus reg­ net til 6 Fag, »de fleste udi en Tid af 50 til 70 Aar fra Dato af Nyet paa dertil af

Amtsforvalteren udvisende Pladser ere opsatte«. Beboerne var da næsten alle formuende eller velstillede. Der fandtes mange hollandsk-blandede Navne, som tyder paa en stærk Tilflytning fra Hollænderbyen. Skibsfarten havde allerede bragt almindelig Velstand, hvad der ogsaa spores i Bygningsformerne. Mange af Skipperhusene var bleven rummeligere og opførte med to Stokværk, hvad ogsaa Koholdet krævede, da man skulde have baade Stald og Foderplads. Mange Steder blev et Par »Holds­ huse« rykkede sammen til en Ejendom, hvor der boede to Familier, saaledes at Byen omkring 1800 havde 280 større og mindre Ejendomme. En Trediedel.af disse ejedes af Skip­ pere, mange af Styrmænd og en Del af Lodser og Haand- værkere eller Enker; Fiskere nævnes saa at sige ikke paa den Tid.

J) Afskr. af Byens ældste Forhandlingsprotokol. *) Huse som svarede Husbaadhold til Staten.