AmagersHistorie_III

V. DRAGØR SOM SELVSTÆNDIG KOMMUNE i. Livs- og Erhvervsforhold. Omraade og Beboelse. — Befolkningen. — De to Gaarde. — Skibsfart. — Lodseri. — Indrullering — Haandværk. — Vævning og Blegeri. — Fiskeri. — Jordbrug og Kohold. — Handel. — Den engelske Krig. — Kapertiden. — Gamle og Ny Kro. — Forlystelser, Foreningslivet. — Samfærdsel med Hovedstaden. D r a g ø r s Omraade var fra gammel Tid indskrænket til en Kile langs Stranden; det strakte sig omtrent fra »Batte­ riet« i Syd til Blushøjen, og fra denne mod Nordøst til den nordlige Ende af »Samsengene«. Disse Enge, ca. 40 Tdr. Ld., hørte dog under de to Bøndergaarde, saa selve Byens Areal var kun ca. 30 Tdr. Ld. løvrigt havde Byen Græsningsret til 20 Høveder paa Fælleden; men denne Ret tilkendtes senere de to Gaarde. Ved Fælledens Udskiftning blev der, mærkeligt nok, ikke tillagt Dragør nogen Andel af Fælleden, fordi de to Gaarde var slaaet i Hartkorn med Hollænderbyen og havde deres Rettigheder derunder. Dragør Kommune købte derfor 1810 ca. 200 Tdr. Ld. at Hollændernes Fælled til Græsning og Blegepladser, saa Byen har nu 270 Tdr. Ld. med i3 1/2Td. Hartk., hvoraf de 2 Tdr. paa Samsengene indtil 1844 var matrikuleret under Hollænderbyen. Dragørs Beboelse var endnu indtil Svenskekrigen meget pri­ mitiv. Men Svenskerne fik dog ikke Tid til at stikke denne By i Brand, saaledes som det var Tilfældet med de andre Byer (undtagen Sundbyerne), da de i Hast maatte flygte ombord i deres Skibe. Det ses da ogsaa umiddelbart efter Krigen, at der foruden de to Gaarde og Kroer stod 40 »Hytter«, som be- boedes mest af Fiskere. 1677 havde Byen endnu kun 53 Huse