AmagersHistorie_III

240 findes et Bord for sig sielff, en gammel Pung 5 Dir. 5 Skiil. i Behold af de fattiges Penge«; de overleveredes til S ø f f r e n L a u r i d t z s øn iTaarnby, som blev hans Efterfølger i Hvervet. I Erkendelsen af, at de Almisser, der gaves som Fattighjælp, ikke virkede paa rette Maade, udgav Regeringen 1708, 24. Sept., et Reskript om Fattigforsørgelsen, hvorved det overdroges Provsterne samt Herreds- eller Thingfogderne paa Landet at træffe Foranstaltninger til et ordnet Fattigvæsen. Som Følge deraf var Beboerne i Taarnby Sogn, baade Gaardmænd og Husmænd, 1709 forsamlede i Kirken, hvor Præsten, Stiftsprovst Wo r m og Birkedommeren var til Stede. Beboerne opfordre­ des da til »at lade antegne deres frivillige Bidrag til de fattige, enten i rede Penge eller i Føde«. Præsten paatog sig at huse, føde og klæde Niels Hansen Bødker — tidligere Kromand — for Livstid. De andre Beboere kunde ikke paatage sig noget bestemt af Jordens Grøde, men forpligtede sig til, foreløbig for et Aar, at give et vist Pengebeløb, naar det blev passende fordelt, og de da kunde være fri for det sædvanlige store Overløb af fremmede Betlere. Gaardmændene tegnede sig for 2 Mark hver og Husmændene for 1 Mark hver. Pengene skulde administreres og uddeles af Præsten. Senere paatog hver By sig desuden at føde en eller to fattige, naar Sognet gav dem Husly. Fattigvæsenet var dermed i Virkeligheden indført. 1721 ses, at der i de fattiges Kasse var sammensparet 583 Sietdaler, som havde indbragt i Renter 25 Sletdlr. Samme Aar var indkom­ met i Tavlepenge i Kirken 42 Sletdlr. og i Kirkeblokken 21 Sletdlr. Den aarlige Udgift var endnu kun 25—70 Sletdlr.; men det varede ikke længe, inden den begyndte at overstige Indtægterne. Derfor greb man til den Forholdsregel, at der ved alle Barnedaab, Vielser og Begravelser skulde gaa en Bøsse rundt, og hvad der gaves deri, skulde deles mellem Fattig­ væsenet og Skolen. Sogne t s F a t t i g k a s s e var 1776 i en saadan »Dekadence«, at der maatte søges efter nye Indtægtskilder. 1778 udkom et kgl. Reskript, hvorved Sognemændene gaves Tilhold om at »paaligne« hver Otting Jord og hvert Hus en passende Afgift til den, og den fik da følgende Indtægter: 1) Tavlepenge i Kirken; 2) en Mark aarlig af hver Otting Jord i Sognet, 8 Sk.