AmagersHistorie_III

3 . Rets- og Sognekommunen.

Taarnby Birkething. —

Thingstedet. —

Birkedommere og

Birkeskrivere. — Forvaltning. —

Skifteforvaltere. —

Ridefogden. —

Sognets

Sogneforstanderskab. —

Sogneraad. —

K ir­

ken. —

Brudesølvet. —

Kirkesognets Deling. — Præster og Kapellaner. —

Kastrup Præste- De Fat­

Kirke. —

Præsteembedet. —

gaarden. —

Degne og Skolemestre. —

Lærere. —

tige. —

Fattigvæsenet. —

Vejvæsenet. —

Sognekommunens

Vækst og Deling.

T a a r n b y B i r k e t h i n g var, ligesom Hollænderbyen, et Sogne­ birk, omfattende Sognets 7 Landsbyer og 3 mindre By­ distrikter : Amagerbro, Skelgaarde og Viberup; senere delt i to Sølægder. Thinget holdtes tidligere af en Birkefoged, senere en Birkedommer, en Birkeskriver og — endnu 1720 — 8 Stokke- mænd »af de 4 Thingstokke«, som Byerne var inddelt i. Disse Stokke- eller Thingmænd havde, som Bisiddere i Retten, frit Hus og fritoges for kongelige Tynger. De indstævnede til Retsmøderne og fungerede som et Slags Nævn, hvis Lokal­ kendskab Dommeren ofte støttede sig til. I Slutningen af det 18. Aarh. blev Thingmændenes Antal nedsat til 4, der nærmest var til Stede som Vidner. B i r k e f o g d e n var gerne en af Sognets fremragende Gaard- mænd. Fra 1720 indtraadte den Regel, at der af Kongen an­ sattes en Fremmed som B i r kedomme r . Det var i Begyndel­ sen ikke altid nogen juridisk uddannet Mand; en kgl. Skriver eller Kammertjener, der tilegnede sig lidt Kendskab til Love og Retspleje, kunde godt blive Dommer. Det var en af Ene­ vældens Konsekvenser, at Kongen delte Embeder ud til dem, der stod nærmest, og besatte enhver nok saa lille Bestilling, selv som Posekikker og Brovægter, og gav Bevilling til Alt, hvad Eolket maatte foretage sig. I Virkeligheden var det dog