AmagersHistorie_III

205 tor. Desuden var der flere Bygninger til Magasiner, Værksteder, Marketenderi, Logi o s.v. samt Hestemølle, Glasur- og Stampe- værk m. m. De to nævnte Ejere overtog foruden disse Indretninger ogsaa Kalkværket, et Hus med Stald og Skure paa Saltholmen, Havnen, en Galiot samt Kastrupgaard. Under deres Besiddelse lagdes ogsaa Vægt paa Porcelænsbrænderiet, og en Del Por- cellæn skal være udgaaet derfra, saaledes de kendte store Bu­ ster af Frederik d. 5., modellerede af Sa l l y . Men dette Værk synes ikke at have betalt sig, og Ejerne maatte slaa ind paa mere indbringende Næringsveje. De udvidede da Havnens flydende Materiel og begyndte paa Kadrejerhandel paa Søen, Bjergning og Lodseri. De kom der­ ved i Konflikt med Dragørlodserne, som klagede over Indgreb i Lodsnæringens Eneret. 1774 søgte Ejerne af Værket Rente­ kamret om Bevilling til at bage, brygge og brænde samt til at sælge Brød, 01 og Brændevin, ikke alene i Marketenderiet til Værkets Arbejdere, men ogsaa til Lodser og Søfolk, som kom i Land. Kromanden i Byen havde nemlig klaget over, at saadant Salg fandt ulovlig Sted, og Marketenderen havde maat- tet betale Bøde derfor. Amtmanden kunde ikke anbefale An­ søgningen, da der fandtes én offentlig Kro i Byen, hvorfor de maatte nøjes med den tidligere Tilladelse til Marketenderi. Ejerne led iøvrigt et stort Uheld 1775 ved en Storm, der med­ førte Højvande og gjorde stor Skade paa Havnens Bolværker og Bygninger, bortskyllede mange Materialer, Kul, Ler og Kalksten. Ejerne klagede over, at de var helt forarmede. Om Jess Didrichsen allerede var fratraadt, da Stentzler døde 1777, ses ikke; men Værket blev i al Fald solgt. 1777 solgtes »Fa­ jance-, Sukker-Form- og Kalkfabrikken« med Tilbehør samt Kastrupgaard for 35,000 Rdlr. til Direktør i Universitetets Bog­ trykkeri N i c o l a j C hr. Høpf ne r og Amtsfuldmægtig C hr. Di t l ev We s t e r ho l t . De truedes snart af en ødelæggende Konkurrence af Generalkollektør ved Tallotteriet Chr i s t i an Hans en , der fik Bevilling til at anlægge en Sukkerformfabrik ved Langebro; men denne fik dog kun Tilladelse til at sælge sine Produkter i Provinserne og Udlandet1). Imidlertid døde Høpfner allerede 1784. Værket og Gaarden, x) Carl Bruun: København, 537.