AmagersHistorie_III

2 . Sognets Næringsliv. Landsbyernes Drift, Besiddelsesforhold. —

Fæstet. —

Fæste­

tvangens Ophør. —

Ejendomsfordelingen. —

Gaard- ag

Jordbrug. —

Husmænd. —

Byernes Jordomraade. —

Sog­

nets Hartkorn og Produktion. — Møller og Mølleindustri. — Industridrift: Kastrupværk, Limfabriken, Oliegreen, Fredens Mølle, Væveindustri, Kast­ rup Glasværk o. fl. — Krohold. « L a n d s b y e r n e s D r i f t var i gamle Dage en ganske anden end j nu. Helt ned i det 18. Aarhundrede led Almuen under Rest­ erne af Middelalderens Vordnedskab og Driftfællesskab, og de var i høj Grad hæmmede i at udfolde deres Virkekraft. Bøn­ derne paa Amager — de danske — var vel Kronens Fæstere, og de stod ikke saa slemt under Pisken som Godsejerbønderne; men de var bundne til den Gaard eller Jord, de havde i Fæste, og var underkastede de Regler og Love, som haandhævedes af Slotsfogden paa København og dennes Ridefoged, eller senere af Amtsøvrigheden. De var bundne paa Hænder og Fødder af Enevældens Magt, som i en Trædemølle, hvor de kun ud­ foldede en vis Drivkraft. De var først og fremmest til for at dyrke Jorden og svare dens Skatter og Afgifter; kunde de ikke det, tog Øvrigheden, hvad der var, og de var hjemfaldne til at gaa fra Gaard og Grund. Skatte-Udskrivninger faldt rask; den, der vilde spare en Smugle tilside, resikerede at faa paa­ lagt en ny Afgift. Kunde han blot modstaa et enkelt Aars Misvækst eller Uheld, hvad skulde han saa bekymre sig om mere for, naar Myndighederne tømte Kuben og tog Lønnen for hans Slid. Derfor dyrkedes Jorden kun til Husbehov. Der øjnedes in­ gen Vej fremad. Man havde ikke Lov at forandre den gamle Driftsform, Fællesbruget, hvor Bønderne i hver Landsby var afhængige, dels af hinanden, dels af den Orden, som Slots Haandværk og Handel. —