AmagersHistorie_III

T3 Sejladsen, undtagen for Smaafartøjer og Fiskeri1). Indsejlingen fra Køge Bugt markeres af et mindre Fyr- og Lodsskib. Løbet er opfyldt af Sandgrunde, der, som Pontoppidan siger, tjente Hollænderne til Aalefiskeri. Under Christian d. 5. fremkom en Lubecker med et Projekt til en Uddybning og Udvidelse af Løbet, hvortil han forlangte 340 Mand i 6 Somre, 40,682 Rdlr. til Maskiner og 1500 Rdlr. i aarlig Løn samt fri Rejse saa ofte det behøvedes2). 1740 fremsatte en Greve Dan n e sk jo 1 d - S am sø e en Plan til Ud­ dybning til 24 Fod i 100 Fods Bredde for at drage Skibsfarten gennem Københavns Havn. Det var Kongens Hensigt at an­ vende 100,000 Rdlr. derpaa fordelt paa 13 Aar; men Krigs­ forhold lagde stærkt Beslag paa Finanserne, og ingen af Pla­ nerne kom til Udførelse3). 1855 planlagde en Englænder ved Navn Ma r s c hal l en Uddybning, hvorved der skulde ind­ vindes ca. 6000 Tdr. Land. Men der fandtes endnu hverken Midler eller Trang dertil. Først 50 Aar senere opfyldte et Konsortium sammen med Privatbanken ca. 100 Tdr. Land. Havnen udvidedes til »Tornekosten«, og Dæmningen over Kal­ vebodstrand, opført 1900— 1903, sattes som Havnens sydlige Grændse. Udenfor denne er der gennem »Murstensrende« og »Sorte Rende« kun 6 Fod Vand. Omtrent udfor Tømmerup ligger K o k l a p p e r n e , en Del større og mindre Holme og Klapper, ca. 44 Tdr. Land. Den største, Skræderholmen, er 29 Tdr. Land. Ved Udskiftningen blev de tillagt Hartkornsejerne i Taarnby Sogn, der senere har solgt dem til Krigsbestyrelsen til Indlemmelse under Skyde­ banerne. Der trives nu kun et myldrende, vildt Fugleliv, hvor­ til »Adgang forbudt«. »Hr. Hans Prækestol«, den Sten, som Taarnbypræsten under Svenskekrigen, da Menigheden flygtede derud, brugte til Talerstol, og hvorfra han formanede til Ro, burde vel hjemføres som et varigt Minde om den modige Præst. *) Navnet Kalveboderne menes at stamme fra Middelalderens Hyrdeliv langs Stranden, hvor man har indrettet Kalvefolde til Opdræt. I Vikingetiden har Indløbet været brugt som Sejlløb, hvad vi kan se deraf, at der længe før Absalons Tid fandtes et Udkigs- eller Fæst- ningstaarn ved Taarnby.

2) O. N ielsen: Kbh. Hist. 6, 378. 3) Carl Bruun; København, II, 713.