AmagersHistorie_III

150 ophørte eller dog blevet sjældnere, og dermed faldt Magi­ straten atter til Ro. Dette Standpunkt kunde ikke i Længden opretholdes. I 1845 befaledes det da ogsaa ved kgl. Resolution, at der skulde an­ sættes 2 Vægtere og anbringes tolv nye Lygter paa Amagerbro. Angaaende Renovationskulerne hedder det i en gammel Skrivelse, at de afgav et saadant Syn, at de Mennesker, der ikke havde set dem, næppe kunde gøre sig noget Begreb derom. De var i uophørlig Brug endnu i 1851, da Kommissionen til de hygieiniske Forholds Forbedring henledte Opmærksomheden paa dem. De blev derefter flyttede ud til Stranden. Da Veterinærskolen i 50erne flyttedes til Frederiksberg, solg­ tes en Del af dens Jord, Slavekirkegaarden blev nedlagt, og det meste af Kvarteret nærmest ved Amagerbrogade samt de fleste Møller erhvervedes efterhaanden af Etatsraad L. P. Holm­ blad, der ved sin Død efterlod sig Byggegrunde her til over 3 Mill. Kr.s Værdi. F o r l y s t e l s e s l i v e t begyndte samtidigt med Bebyggelsen i Sundbyerne at opstaa paa »Broen«, der gav Tonen an som et Centrum for den ny Forstad. Ude paa Sundbyernes Marker var begyndt at opstaa Lejekaserner, der ensomt ragede op i Luften med raa Gavle, som ventede paa Tilbyggelse. Vente­ tiden var lang, men der kom endelig foretagsomme Mænd — He rmann Ebe r t bør nævnes i første Række — som fik Sporvognen herud (1894), °g med den kom der Liv i B y g ­ ge r i e t . Broen blev helt moderne, nye Sidegader anlagdes, og hele prægtige Villabyer skød frem af Amagers frugibare Jord ; en hel ny Tid rykkede ind næsten med Sporvognsfart. Haand i Haand med hele denne Omdannelse af Sundbyerne udviklede Forlystelseslivet sig, ikke blot paa Broen, men helt ude paa Sidevejene, hvor R ø d e Kr o og St jer n e kr oen laa. Det begyndte meget beskedent med, at S ø r e n N i e l s e n i Midten af Soerne om Sommeren i en Have bag »Syven« ind­ rettede en uhyre primitiv Variété. Kaféen var et almindeligt lavt Bondehus af den Type, som var saa gængs paa de gamle Broer, og Forestillingerne blev givne i den bagved liggende Have, hvor »Scenen« var anbragt i et Hjørne og nærmest lignede en stor Kasse, der var stillet ovenpaa et Lysthus med Aabningen ud mod Publikum. Paa denne Dyrehavsbakke-Scene