AmagersHistorie_III

to Syd for Dragør til Krudtmagasiner til Søetaten. Et Par af de nordlige er senere inddragne i Kastrupfortet. K r u d t t a a r n s v e jen, som fører til »Taarnene« langs Sun­ det, er anlagt sammen med disse endnu inden Fælledens Ud­ skiftning. Jorden er taget fra Byernes Fælleder, imod at de fik Tilladelse til at benytteVejen. Efter Udskiftningengik denne Ret over tii Lodsejerne, ogskønt Militærvæsenet søgte at hævde Eneretten til Vejen, kunde de ikke forbyde Amagerne at benytte den. Ved Kancelliskr. af 30. Juli 1822 tilholdtes de at tage Del i dens Vedligeholdelse, men de vægrede sig derved og fik da 6. Januar 1824 Ordre til, at de kun Tirsdag, Torsdag og Fredag Kl. 6 —12 Form. maatte køre paa Vejen med Tang og Sand fra Stranden. 1834 blev truffet en Overenskomst mellem de østlige Byer og Militærvæsenet om Vejens Ved­

ligeholdelse samt om Brugen afden, hvorefter den ef- terhaanden er ble­ vet offentlig til­ gængelig og nu er paa Vej til at blive en moderne »Strandvej« med

Villaer og Lysttrafik langs den aabne, frie Kyst. Men dermed vil ogsaa et at de faa fredlyste Steder, der endnu er tilbage i Stadens Nærhed, være draget ind i Livstumlen og forsvinde. Staten disponerede iøvrigt ogsaa paa andre Maader over Fæl­ leden : til Udvisning af Møllepladser og industrielle Anlæg, som man ikke kunde have indenfor Stadens Grænse. Stranden og Søen har alle Dage, ligesom Fælleden, tjent Øens Beboere til fælles Nytte og Fornøjelse. Alle havde Ret til at tage Tang, Sand og Sten i Stranden og køre paa Strand­ bredden for at afhente det samt Ret til at drive Fiskeri i Søen, undtagen ved »Aalestader« og »Bundgarnsstader«, hvoraf der tilkom Kronen en Afgift. Mange af Landboerne brugte Fiskeri. Skibsfart, Lodseri og Bjergning var for Kystbyerne væsentlige Indtægtskilder. Iøvrigt var F a r v a n d e t mellem Amager og Saltholm en stadig Kilde til Adspredelse ved den livlige Trafik af »Sejlernes Tusindtal« mellem Nord- og Østersøen. Farvandet