AmagersHistorie_III

134 Skolepatronen, Fattigforstanderen og Vejpatronen, og dets For­ mand var da G. C. Ba che r jun. Eiter Landkommunalloven af 1857 valgtes det første S o gn e r a a d , hvis Formand blev P. S. Schmi dt , idet Sognefogden indtog en særlig Stilling og ud­ nævntes af Amtmanden. 1862 blev Ja n I s b r and t s en Sogne- raadets Formand. Et By la v dannedes ved Siden af Byforstanderskabet til at varetage Hartkornsejernes Fællesrettigheder. Disse bestod i Retten til Fælleden, Saltholmsretten, Aalefiskeriet, Ejendoms­ retten til Kirken, Præstegaarden, Skolen, Møllen samt flere Grunde og Pladser. Dette Ejerlav havde betydelige Indtægter, og dets Kasse administreredes af en særlig Bestyrelse og efter egne Vedtægter. Naar Formuen voksede for stærkt, foretoges en Deling mellem Interessenterne. De aarlige Indtægter an­ drager nu ca. 2000 Kr., der anvendes til Fremme af Byens, navnlig Hartkornsejernes Interesser1). Kommunens Udgifter til Skole-, Fattig- og Vejvæsen var omkring 1830 ca. 1200 Rdlr., hvoraf kun en ringe Del paa- lignedes som Skole- og Fattigafgift. S k o l e v æs e n e t koster nu 6—7000 Kr. F a t t i g væs en et koster knapt 3000 Kr. Dette sorterede tidligere under Kommunen og Amtsforvalteren, ikke som andre Steder under Præsten. Byen havde intet Fattighus og kun meget faa Fattige, for hvis Ophold der betaltes paa fremmede Anstalter. Fattigvæsenet oppebærer Indtægten af to L e g a t e r , der ejes af Kirken, nemlig: Schout Di r c h Co r - n e l i u s s e n s , stiftet 3. Juni 1817, paa 100 Rdlr. og Gaard- ejer Tønn e s J ans en S c hø i t s , stiftet 23. Februar 1823, paa 200 Sletdlr. — Fra 1857 lagdes Fattigvæsenet ind under Sogne- raadet. V e j v æ s e n e t s Udgifter afholdtes tidligere hoved­ sagelig af Bomintraderne. Det koster nu 6—7000 Kr. aarligt. Hele Kommunens Budget var 1895 ca- 15,000 Kr.; 1910 ca. 30,000 Kr., hvoraf ca. 3000 Kr. som Bidrag til Amtsfonden. *) Kassen afholdt 1856 Hovedgadens Brolægning.