AmagersHistorie_III

128

I Vedtægten med Drag­ ør af 1766 hedder det, at denne Bys Indvaanere ikke skal betale mere end 12 Sk. for hver Td. Rug foruden Kørselen op og ned, »saa lover og Drag­ ør Indvaanere, at de alle vil lade male paa vor Mølle saa længe de kand blive exbideret og ingen Klage sken;. Møllen var tilligemed en Jordlod paa 6Tdr. Ld. bortforpagtet mod en aarlig Afgift paa 400 Rdlr. til Byen. 1710 ses at Gj e r t C l aus en havde den i Forpagtning. Hollænderne svarede ingen Mølleskyld. Da der fra Statens Side 1775 rejstes Krav herom, gjorde de gældende, at de vel intet Fribrev havde paa Møllen, men den var i sin Tid bygget paa Byens egen Grund, og i 150 Aar havde de ingen Mølle­ skyld svaret, saa de mente ikke nu at kunne tilpligtes at be­ tale en saadan Afgift. Amtmanden erklærede ogsaa, at Møllen maatte have særlige Friheder, og det ses heller ikke, at den kom til at betale Afgiften. 1802 dreves Vejrmøllen sammen med en Hestemølle. Om­ kring 1830 formaledes aarligt 3 å 4000 Tdr. Sæd. Byens Gaard- mænd havde første Ret til at faa malet; Husmændene maatte vente til bagefter, og Fremmede (udensogns boende), som benyttede Møllen, maatte betale en højere Maleafgift end Sog­ nets Folk. Møllekassen forvaltedes af »Møllemesteren«, en af de 4 Mænd, som nu varetog Byens Sager1). 1860 ejede Mølle­ kassen ca. 2000 Rdlr., der tilfaldt Hartkornsejerne, da Møllen kort Tid efter solgtes til Privateje og dreves i Forbindelse med Bageri. Aalefiskeriet opretholdtes ogsaa stadigt som et kommunalt Privilegium, trods mange Ophævelser og, som det synes, urime­ lige Afgiftskrav fra Kronens Side. Som tidligere omtalt gjaldt *) De øvrige var, foruden Sognefogden, Kirkeværgen, Skoleforstanderen og Fattigforstanderen.