AmagersHistorie_III

124 Sager, der appelleredes til Amtsretten. 1663 ses, at en Mand i Hollænderbyen havde dræbt en Kvinde ved Gift. Da han anede Uraad, var han sejlet til Helsingør med Rødder og Ur­ ter og flygtet derfra, og man saa ham aldrig siden. Han døm­ tes fra Liv og Gods. En Kvinde havde besigtiget den Døde ved Midnatstid, maaske for at se om Morderens Genfærd skulde vise sig. 1680 dømtes en gift Mand, der havde »be­ sovet« sin Tjenestepige, til at miste Halvdelen af sit Bo, der taxeredes til 70 Rdlr. 171 7 havde en Mand og Kone stjaalet hos Præsten. Manden dømtes til Galgen, Konen til at kag­ stryges (piskes) og brændemærkes med Tyvsmærke i Panden. De benaadedes af Kongen, han til livsvarigt Arbejde paa Bre- merholm, hun til Spindehuset. To Skaaninger, der nogle Aar senere begik Indbrud og Rov — de bandt en Kone i Sengen og ranede 450 Slettedlr. — dømtes til Galgen samt til at be­ tale »Tvigield« (det dobbelte af Ranet) og miste deres Hoved­ lodder. Re t t e r s t e de t fandtes i gamle Dage paa »Galgebakken«, det laa paa Fælleden syd for Møllen. En Særstilling indtog denne Sogneret ved, at ingen Prokura­ tor maatte møde og procedere nogen Sag uden særlig Til­ ladelse af Øvrigheden. Prokuratorstanden havde ganske vist faaet kgl. Bevilling til »for alle Ober- og Under-Retter at føre Sager«. Men Hollænderne fandt, at der »let kunde findes de iblandt, som ved Kroglove og Uendeligheder kunde søge at indvikle os (desuden ikke Lovkyndige) i Forvirrelser og benytte sig af vores Enfoldighed heri«. De ansøgte derfor 1773 Kongen om, at Christian d. 4.s Privilegium af 10. Juli 1615, der tilholdt at søge Sagerne afgjort i Mindelighed »for at fore­ komme vidtløftige Bekostninger og Tidsspilde«, fremdeles maatte staa ved Magt, samt at ingen Prokurator dersteds for Retten maatte møde i nogen Sag uden at være beskikket der­ til af Amtmanden. Efter Amtmandens og Kancelliets Forestil­ ling stadfæstedes denne Særrettighed.1) I Forbindelse hermed dannede Schoutjurisdiktionen tillige Byens F o r l i g s k ommi s s i o n (stadfæstet 1806). Og endnu efter denne Jurisdiktions Ophævelse havde Hollænderbyen sin

l ) Bilag XX.