AmagersHistorie_III

III. HOLLÆNDERBYEN STORE MAGLEBY SOGN i. Beboelse og Næringsliv. Sognets Omraade og Beboelse. — Ejendomsforhold. — B e ­ siddelser i de danske Byer. — Udflytning. — Forholdet til Dragør — Erhverv. — Krohold. — Ildebrande. — Fælle dens Udskiftning. — Udflyttergaarde. — Kongelunden. D e t hollandske Sogns Omraade strakte sig tidligere langs Kysten mod Syd kun til Aflandshage—Raagaard og fulgte derfra det nuværende Skæl langs Ryvej til Dragør—Magleby- lillevejen. Sognets faste Areal var saaledes betydeligt mindre end nu; men ved de efterhaanden erhvervede Græsningsrettig­ heder og Fælledens Udskiftning udvidedes Omraadet til en Linje Ira Kaagaard mod Vest til Kalvebodstrand (nu Konge­ lundens Nordside) og kom derved til at omfatte ca. 3600 Tdr. Land, iberegnet Dragør, men foruden dets Andel i Saltholmen. A f dette Areal var endnu ved 1800-Tiden knapt en Tredie- del opdyrket. De to Trediedele laa som Fælled og Overdrev, benyttet til Græsning. A f Fælleden indtoges 1813 N y v a n g paa 170 Tdr. Land til Opdyrkning, og senere er efterhaanden den langt overvejende Del taget under Plov.1) Den gamle B y m a r k bestod 1688 af 4 Tofter eller Haver, 18 Vange eller Indelukker samt 10 Aase. Agermarkerne med tilhørende »Engbond« var inddelte i 34 Gaardjorder paa de forskellige Aase, der havde følgende Navne: Bu s k e a g e r Aas, l) Omkring 1900 var det opdyrkede Areal ca. 2200 Tdr. Ld., 305 Tdr. Ld. Skov og uopdyrket ca. 900 Tdr. Ld. Byggegrunde. Haver, Hegn, Veje o. s. v. udgør ca. 200 Tdr. Ld.