AmagersHistorie_III

Til Fæstningens Fuldendelse hør­ te endnu en D e- m a r k a t i o n s - l i n j e — en fri Skydelin je — u- denfor Volden. Indenfor 1000

Alens Afstand fra denne lagdes der, vistnok efter den engelske Krig, den Servitut paa Grunden, at der kun maatte opføres Bindingsværksbygninger paa højst 2 Etager. Denne Servitut har de Lodsejere, som nu har erhvervet Grundene, maattet indløse med over i Million Kroner til Mili­ tærvæsenet, og Terrænet bliver nu stærkt bebygget. Det maa haabes, at selve Voldlinjen, som er blevet et prægtigt Stykke Natur, maa gaa over i Offentlighedens Eje og blive sparet for Byggespekulationens Vandalisme. Fælleden var i ældre Tid et sandt Eldorado for Sommerens frie Naturliv. De 6—7000 Tdr. Land var en fortrinlig Tumle­ plads til Kvæghold og Jagt. Selv om Kronen havde Ret til Hare- og Svanejagten, var der endnu rigeligt Fuglevildt, som Graagæs og Vildænder; og Stranden gav Fisk. Her hentede man desuden Tang til Jorderne, Sand og Sten til alt andet praktisk Brug. Og Søen i sig selv har altid øvet en vis T il­ trækning paa Øens Folk. G r æ s n i n g e n var dog Fælledens vigtigste Del. Til dette Brug var den omgærdet i hele sin Udstrækning med stærke Stendiger og Led eller »Udstænger« for hver By indtil Sæd- jorden. Og hver By havde sin »Remise«, et lille Skovparti, der dannede ligesom en Knude paa Fælleddiget udenfor By­ marken, og som Byen var pligtig at vedligeholde med Sten­ diger. Fra den tidligste Tid var Fælleden helt fri. Der svare­ des kun en Afgift i Form af Kvægtiende. Først ved Matriklen 1688 blev den »høvedlagt«; det bestemtes, hvor mange Hø- veders Græsning hver Gaard i det danske Sogn havde, og der