AmagersHistorie_III
Til Fæstningens Fuldendelse hør te endnu en D e- m a r k a t i o n s - l i n j e — en fri Skydelin je — u- denfor Volden. Indenfor 1000
Alens Afstand fra denne lagdes der, vistnok efter den engelske Krig, den Servitut paa Grunden, at der kun maatte opføres Bindingsværksbygninger paa højst 2 Etager. Denne Servitut har de Lodsejere, som nu har erhvervet Grundene, maattet indløse med over i Million Kroner til Mili tærvæsenet, og Terrænet bliver nu stærkt bebygget. Det maa haabes, at selve Voldlinjen, som er blevet et prægtigt Stykke Natur, maa gaa over i Offentlighedens Eje og blive sparet for Byggespekulationens Vandalisme. Fælleden var i ældre Tid et sandt Eldorado for Sommerens frie Naturliv. De 6—7000 Tdr. Land var en fortrinlig Tumle plads til Kvæghold og Jagt. Selv om Kronen havde Ret til Hare- og Svanejagten, var der endnu rigeligt Fuglevildt, som Graagæs og Vildænder; og Stranden gav Fisk. Her hentede man desuden Tang til Jorderne, Sand og Sten til alt andet praktisk Brug. Og Søen i sig selv har altid øvet en vis T il trækning paa Øens Folk. G r æ s n i n g e n var dog Fælledens vigtigste Del. Til dette Brug var den omgærdet i hele sin Udstrækning med stærke Stendiger og Led eller »Udstænger« for hver By indtil Sæd- jorden. Og hver By havde sin »Remise«, et lille Skovparti, der dannede ligesom en Knude paa Fælleddiget udenfor By marken, og som Byen var pligtig at vedligeholde med Sten diger. Fra den tidligste Tid var Fælleden helt fri. Der svare des kun en Afgift i Form af Kvægtiende. Først ved Matriklen 1688 blev den »høvedlagt«; det bestemtes, hvor mange Hø- veders Græsning hver Gaard i det danske Sogn havde, og der
Made with FlippingBook