AmagersHistorie_II

85 ca. 155 Sletdlr. Den største Udskrivning var den maaned- lig e Con tribu tion paa 1 Ortt. (Mark = 24 Sk.) af hver Gaard, Halvdelen af de halve, samt af Ugedags-Gaarde (de mindre Gaardmænd, der ydede Ugedagstjeneste). Kontribu­ tionen beregnedes maanedlig, men opkrævedes kvartalsvis. Endelig udskreves en betydelig F o r s v a r s ska t af Hovedsta­ dens Omegn, nemlig 20 Speciedir. af hver Hel- og 10 af hver Halvgaard; Pebersvende, Haandværkere og Tjenere dog kun »en enkende Daler«. Desuden maatte baade den oprinde­ lige Extraskat (Pengeskatten), Madskatten og Kornskatten, som saa at sige var bleven faste Ydelser, betydelig forøges. Alle disse Skatter dannede Grundlaget for den senere Hart- k o rn skon tribu tion efter Matriklen, der af Christian d. 5. lagdes til Grund for en mere samlet Beregning af Ydelserne til Staten. T ienden , der deltes i tre Dele: Konge-, Kirke- og Præste- tiende, svaredes — hver for sig — efter særegne Bestemmel­ ser eller Overenskomster mellem Yderne og Nyderne. K o n g e ­ tienden af Taarnby Sogn androg 1590 omkring 96 Tdr. Byg og 46 Tdr. Havre. Havren havde Biskoppen, medens »thet haarde Korn« ydedes paa Ladegaarden »wdi Straaene« og »kandt skylde 2 Lester Korn«. Tienden var underkastet stærke Svingninger efter Avlen. 16 10 regnedes Kongetienden til 140 Tdr., 16 11 til 88 Tdr. Byg; men 1624 synes den ved Lade- gaardens Bortforpagtning fastsat til 3 Læster Korn (144 Tdr. å 6 Skpr.), som Bønderne havde at svare. Dertil kom H av re ­ tienden , som Kongen 1560 havde overdraget Superinten­ denten (Biskoppen) over Sjællands Stift, vistnok som Erstat­ ning for Tab i Embedsindtægter1). Kongen søgte gerne Tien­ den bortforpagtet eller afløst med en fast Ydelse. 1649 fik Peder Pedersen, som da var Skriver paa Kongens Bryggers (senere Borgmester), Konfirmation paa Opkrævningen af Konge­ tienden (Bygtienden) for Taarnby S. for sin og Hustrus Livs­ tid, imod at svare deraf for de 3 Læster B y g 2). Han havde

1) K ro n en s S k ø d er. I. 64. a) Sæ l. R eg. 22. 190 og 24. 317.