AmagersHistorie_II

82 redes af Kjøbenhavns Skole. Senere finde vi baade en Degn og en Skolemester, ansatte af Biskoppen. Som Degne kan nævnes i denne Rækkefølge: Martinus Wittrup , Lauritz Mortensen (Widsted), Nicolai Thrane , Hans Faxe (til 1658), Niels Nielsen (1659—-75), Jochum Halling (1675— 1708). Om Hans Faxe fortæller Historien, at han tabte Maal og Mæle og forsvandt midt under Gudstjenesten, da den svenske Konge Carl Gustav med Følge, der under Krigen 1658 gik i Land paa Amager, pludselig traadte ind i Kirken. Ingen saa ham siden. Han var en gammel afskediget Præst, der havde faaet Degnekaldet som Forsørgelse. Formodentlig har han mistet Besindelsen og kastet sig i Søen. Over Jochum Hallings Hustru findes en Gravsten med føl­ gende Inskription: Birgitte Kirstens Datter Alte Welt

Fød i Holbæk Anno 1666 Død i Taarnby Anno 17 11. Hun efterlod en Mand saa god Som hendes halve Hjerte Som denne Graf udhuggen gaf Med Hjerte-Sorg og Smerte. Jochum Halling Menighedens Sognedegn i 33 Aar.

Skolen fik neppe nogen Betydning før Frederik d. 4.s Tid. Kun faa af Bønderne lod endnu deres Børn undervise, udover den Undervisning, som Præsten og Degnen gav dem ved at »katekisere« med dem i Kirken efter Gudstjenesten. Christian d. 4. paabød dog Bønderne i de større Landsbyer at holde en Skolemester og et lidet Skolehus; det blev iøvrigt Skik, at Degnene en Gang om Ugen skiftevis skulde holde Læs­ ning med Ungdommen omkring paa Gaardene; hertil antoges saakaldte »Løbedegne«. Omkring 1650 paabød Frederik d. 3., at der skulde oprettes Skoler i alle Byer, hvor saadanne ikke

Made with