AmagersHistorie_II
76 en Del af det gamle Magleby Sogn ved Hollændernes Over tagelse af deres By er bleven tillagt Taarnby Sogn, saaledes Maglebylille, muligvis ogsaa Kastrup. Omkring 1660 angives Indtægten til 30 Pund Byg; men der fulgte, som vi se af Regnskabet, ogsaa Rug- og Havretiende, der imidlertid kan have været skænkede til andre Formaal. Det fremgaar des værre ikke, hvorledes Udgifterne er anvendte; formentlig af holdtes der Udgifter til Skolen og til Degnens Lønning. P ræ steem b ed e t regnedes — i al Fald senere — til et af de bedste i Stiftet. Præstetienden, der vel nok var den væsent ligste Del af Indtægten, udgjorde antagelig en lignende Sum som Kirketienden. Alene af Ladegaarden blev Præsten efter dens Bortforpagtning tillagt 3 Pund (12 Tdr.) Byg, idet Præ sten Jø rg en N ie lsen R ich a rd sen 1588 klagede over, at han ingen Tiende havde faaet af Ladegaarden, siden den var bleven forbedret og Kronen atter havde overtaget den, medens saadan tilforn var ydet; og Kongen bestemte da, at der skulde svares til Præsten 3 Pund Korn 1). Tienden synes iøvrigt udskreven efter Kærven paa Marken, men betaltes gerne med Penge. Det ses af Thingbøgerne, at Præsten i 1630 erne havde en Mængde udestaaende Fordringer paa Tiende, som han maatte lade inddrive ad retslig Vej. Til Embedet hørte en større P ræ steg aa rd . Præsten Hans Klavsen Jæger havde endogsaa to Gaarde, idet han foruden Præstegaarden havde en anden Gaard i Fæste. 1650 søgte han Kongen om, at han og Hustru maatte beholde Fæste- gaarden i begges Levetid, fri for Landgilde, Æ gt og anden Tynge. Han henviste til, at hans Hustrus Moder, Ane Wiboldtz, havde tjent Kong Christian d. 4. i 46 Aar, og at hans Moder havde tjent Dronning Anna Catharina i 7 Aar som Kammer pige, hvorefter Majestæterne gjorde hendes Bryllup paa Kjøben havns Slot 16062). Ansøgningen ses ogsaa at yære bleven be vilget, idet Hr. Hans Klavsen endnu 1668 havde begge Gaarde.
Sæl. Regn. 13. 39. 2) Indk. Breve til Danske Kancelli.
Made with FlippingBook