AmagersHistorie_II

67

maatte de gamle Beboere langsomt bukke under for Hollæn­ dernes stærkere og friere Væxt. Hvor tarveligt Bønderne maatte leve, faar vi et Indtryk af ved at se det Udstyr eller Indbo, der fandtes paa en af de bedre Gaarde som Førstergaarden. Ud over de nagelfaste Ting fandtes i Stuerne kun et Skab, en Kiste, en Skammel, en Skive (et Bord), en Stol, fire Hynder, samt to Senge med Sengklæder. Bryggerset var det bedst udstyrede. Man bryggede selv; thi det kostede Told at føre 01 fra Staden. Og Økonomi paabødes fra oven. Der var strængt kongeligt Forbud imod at holde- »Krøgerhuse« (Kroer) paa Landet, navnlig ved Thing- stederne, hvor der let kunde blive Anledning til Drikkelag. Omkring 1650 var det skatteydende Mandtal i Taarnby Sogn indskrænket til 82 Bolsmænd, 22 Inderster, 4 Haand- værkere, 20 Karle for fuld Løn og 15 Drenge for halv Løn. 2. Offentligt Liv. Byernes Forvaltning; Fogder. — Retsvæsenet: Taarnby Birkething; Thingfogder; Birkefogder og Birkeskrivere; Thingstedet; Retssager. Kirken; dens Indtægter og Ud­ g ifte r; Præsteembedet , Præstegaarden og Præsterne. — Degnekaldet og Skolen. — Møllen. — Sognets Skatte­ byrder: Landgilde og Gæsteri; Extraskatter; Tienden; Husbondhold; Jordskyld; Æ gt og Hoveri. — Kronens Indtægter a f Sognet. D E danske Byers Forvaltning sorterede ifølge Sagens Natur under Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot, der var Kronens Tillidsmand og Øvrighed. Lensmanden havde en næsten uindskrænket Myndighed i alle offentlige Sager; kun hos Kongen kunde man søge Regres; men det var en saare betænkelig Sag åt gøre Lensmanden imod. Han havde den administrative Ordning under sig m. H. t. Gaardenes Drift, 5 *