AmagersHistorie_II

59 Hollænderne; men ganske vist ikke i det samme Omfang. 1615 udførtes fra de danske Byer 127 Heste (Hollænderne 227) og 1623: 91 (Holl. 207). Antallet gik stadig ned, indtil Udførselen helt ophørte, dels paa Grund af Kronens Indskrænkning i Ud­ førselsretten, dels ved større Toldpaalæg1). T o rveh and e len blev selvfølgelig ogsaa snart en af de danske Amageres vigtigste Erhvervskilder. Før Hollænderne kom hertil, var det nærmest Fisk, der tilførtes Torvet fra Amager; men disse udvidede Handelen til Mejeriprodukter og allehaande Havesager. Og de andre Amagere fulgte snart deres Exempel og indrettede deres Jordbrug derefter. Da Christian d. 4. 1639 gav Privilegier til den nylig anlagte By Christianshavn, forordnedes, at de danske Bønder hver Lør­ dag skulde holde Torv her, medens Hollænderne som hidtil, Onsdag og Lørdag, skulde torve i Kjøbenhavn2). Men denne Foranstaltning synes dog ikke at have varet længe; thi senere omtales ingen Torvning paa Christianshavn. Med Hensyn til A rv e de ling se vi ogsaa, at de danske optog Hollændernes Skikke. 1686 gav Kongen Konfirmation paa, at Indbyggerne i Taarnby Sogn, efter deres gamle ved­ tagne Skik og Brug, maatte lade Brødre og Søstre gaa lige i Arv, medens det efter dansk Lov var Reglen, at en Søn arvede en dobbelt saa stor Part som en Datter3). Men i økonomisk Stilling og daglige Livsforhold, Leve- maade og Velstand, naaede de danske Bønder ikke op paa Siden af Hollænderne. De manglede den Omsigt og Vind- skibelighed, som Hollænderne havde, og var kuede af Fæste­ tvang, Skattebyrder og Hoveritynge, der svækkede deres Handlefrihed og førte dem i Armod. Medens Hollænderne var pligtopfyldende og punktlige med deres Afgifter, havde de danske stadig Besvær med at skaffe, hvad Kronen og Embedsmændene skulde have, maatte idelig søge Henstand

J) Københavns Toldregnsk. 2) Kbh. Dipi. I. 653. 3) Bilag L X V III.