AmagersHistorie_II

57 til Øen, hvorfor det hedder i Brevet: »Och ther som Hol- lenderne paa Saltholm boendis iclce ere tilfridts, at samme Amage mend bruge theris handel ther paa landet, tha skulle Hollenderne hafve fri lof at drage ther af landet«. Og de danske Bønder skulde da være pligtige til at yde Kronen —- Kjøbenhavns Slot — den Landgilde, som Hollænderne gav, nemlig 2V2 Td. Smør1). I al sin Korthed rummer dette Brev saaledes de danske Amageres Privilegier og giver et Varsko til Hollænderne om at holde sig indenfor deres egne Ene­ mærker, hvad selvfølgelig ikke var Midlet til at skabe Fred og Venskab mellem Øens gamle og nye Beboere. De skilles efterhaanden mere og mere fra hinanden. De danske sank ved Fæstetvang, Hoveri og Skattebyrder dybere i Armod, medens Hollænderne hævede sig til Frihed og Velstand. Forskellig­ heden i Sprog, Sæder og Livsvilkaar dybede Kløften og drog en skarp Skillelinje mellem de hollandske og de danske Amagere. Om Saltholmsrettigheden maatte Parterne enes saa godt de kunde. Efter nogle Aars Forløb flyttede de Hollændere, som havde taget Bopæl paa Holmen, derfra; og Øen overdroges da — ved aabent Brev af 18. Juni 1547 — til samtlige Ama­ gerlands Beboere -— »wore Undersaatte som bygge oc boe paa wort Land Amage« — til Græsgang og hvad anden Maade, de ellers kunde drage sig den til Nytte. Afgiften paa de 2V2 Td. Smør blev samtidig forandret saaledes, at der for Eftertiden i Stedet for Smør skulde svares 40 gode myntet Jochimsdaler, samt 200 gode Læs Kalksten. Endvidere skulde Lensmanden paa Kjøbenhavn have fri Græsning paa Øen til Kongens Øxne og Heste efter gammel Sædvane. A t denne Rettighed gjaldt baade Hollænderne og de danske Amagere se vi deraf, at Hollænderne samme Aar, den 13. Juli, fik stadfæstet deres Ret til Øen, »som andre vore Undersaatter«, imod at svare deres Part af den aarlige Afgitt2).

x) Bilag XV I. 2) Bilag X V II.