AmagersHistorie_II
52
byen en R en te sk a t paa 2V2 pCt. af den aarlige Renteind tægt, som en Del af Beboerne havde; flere af dem havde 5—700 Dir. i aarlig Rente. Skatten beløb sig til 109 Rdlr. Hollændernes T ie n d e a fg ift var ikke stor, da de selv ejede Kirken og underholdt deres Præst, saa de svarede hverken Kirke- eller Præstetiende. Kongetienden udgjorde i den første Tid 68 Tdr. Byg, men senere, da Ladegaardsmarken kom ind under Byen, 96 Tdr.; den naaede ved Enevoldstiden op til 150 Tdr. 1672 blev Byen imidlertid ogsaa fri for at svare Kongetiende, imod at man ikke i Fremtiden prætenderede nogen Hjælp hverken til Kirken, Præstegaarden eller Skolen. Præstens Lønning svaredes dog endnu gennem det 17. Aarh. i Kærven med en Trave Korn af hver Fjerding Jord, eller ca. 48 Traver. Kommunen havde selvfølgelig andre, mindre betydelige, Afgifter som B rop en ge , T o ld og A c c is e , A a le fis k e r ia f- g iften , hvilke omtales andre Steder. I Henseende til Værnepligt indtog Hollænderkommunen en Særstilling. Den dannede en Sølægd ligesom i Almindelighed Købstæderne. 1575 se vi, at Kongen fritog Kommunen for Indkvartering, samt for at holde Knægte til Hæren, og nogle Aar senere for al anden Militærtjeneste, imod at den frem tidig skulde stille 30 befarne Baadsmænd til E'laaden1). Det synes, at der ogsaa tidligere var stillet saadanne. Men det værste var, at der i de følgende Aar udskreves 50 Baads mænd hvert Aar, 1582 endogsaa 70. Hollænderne klagede saa over, at de bebyrdedes over Evne, saa Kongen atter maatte forordne, at de ikke skulde afgive mere end 30 gode søfarne og stærke Folk. 1586 lyder'derfor Udskrivningen paa 40 Mand af Hollænderbyen »og Landet paa Amager«2). Det maa da antages, at det andet Sogn ogsaa har taget Del i denne Afgift. Men da der under Enevælden indførtes Sol daterhold og senere Rytterhold, maatte Hollænderne for at
*) Sæl. Tegn. 13 . 20 og Sæl. Reg. 12. 337. 2) Sæl. Tegn. 16. 12 1.
Made with FlippingBook