AmagersHistorie_II

50 højelse af de nævnte Skatter, samt H u s b o n d h o l d e t (56 Rdlr. aarligt), saavidt Hollændernes Privilegier strakte til. 4) Kirkerettigheden skulde vedvare som hidtil og dersom Kirken skulde blive for lille, skulde Hollænderne tilbygge den eller bygge »endnu et Loft« deri1). 40 Aar senere viste det sig, at Hollænderne ganske uberet­ tiget havde ladet Dragørerne tage Del i Afgiften af deres Extraskat, samt Baadsmandskatten, af »de 4 Gaarde«, som Dragør aldrig havde havt. Det viste sig, at Dragør, trods baade Thingsvidner og Vedtægter, var og blev Kronens Fæste­ gods, som svarede særlig Landgilde og Husbondhold til Lens­ kassen, hvorfor en ny »Forening« med Hollænderbyen maatte indgaas. Men dette Emne maa vi komme tilbage til ved en senere Lejlighed. Hollænderkommunens Afgifter var just ikke særlig tyn­ gende, men den forstod at skabe sig Indtægter til at lette paa Byrderne. Hvad Byen i Henhold til dens første Privile­ gier, som Christian den 2. gav den, skulde svare var en fast aarlig Sum, der blev sat til 300 Mark (senere 100 Kurantdlr.) som L a n d g ild e og G æ s te r ia fg ift. Ved Christian den 3.s Fornyelse af Privilegierne (1547) blev tilføjet, at Beboerne desuden paa Kongens Vegne skulde fornøje Slotsskriveren paa Kjøbenhavn med saa mange Rødder og Løg, som der gjordes Behov til Slottets og Hoffets Udspisning — formodent­ lig som Godtgørelse for Hoverifrihed. Og samtidig paalagdes Kommunen Andel i Afgiften af Saltholmen i Forening med de danske Bønder, nemlig 40 Jochumsdaler (160 Mark), samt 200 Læs Kalksten til Deling; Hollænderne kom til at svare de to Femtedele (i Penge 64 M.) og de danske Bønder de tre Femtedele (96 M.). Samtlige disse Afgifter blev staaende, indtil de efter Enevældens Indførelse tildels afløstes af A f­ giften efter Hartkorn og efterhaanden gik helt over i Matrikul- skatten. Med Æ g t blev Hollænderne heller ikke overbebyrdede. Oprindelig var det sikkert Meningen, at de hverken skulde

x) Regnskabsbog i Dragør Arkiv, beg. 1 707.