AmagersHistorie_II

34 Lov til at fange; og Hollænderne forstod at benytte sig deraf. Hvad Haandværk angaar udfoldede Hollænderne ogsaa megen Dygtighed paa forskellige Omraader. Vi se af deres Navne (omkring 1600), at de selv gav sig af med Haandværk til Byens Behov, saaledes Jan Smidt (Smed), Jan Backer (Bager), Claes Bruwer (Brygger), Jan Korbemacker o. fl. Det ses ogsaa, at de bryggede 01 og bagte Brød til Forhandling. 1639 ses, at de betalte Accise af Malt, som de havde ladet formale og brygge til Salg. At de ogsaa solgte Kurvearbejde synes at fremgaa af, at Kongen 1647 lod bestille 12 Kurvesenge paa Træfod hos dem, der lavede saadanne paa Amager; thi at det var Hdllænderne er der neppe Tvivl om, eftersom Navnet Kurbmacher længe fandtes hos dem, endnu 1688. De førte i det Hele taget et sluttet B ro d e r sk a b indenfor deres By, en ganske egen Tilværelse, uafhængig af andre, som et lille kommunistisk Samfund, gennem mere end 200 Aar. Fra Begyndelsen af forplantede de sig stærkt og førte et frugt­ bart Liv, udvidede deres Driftsomraade og Indtægtskilder og hævede sig over Bondestanden i Almindelighed, baade intel­ lektuelt og økonomisk. Omkring 1600 var de oprindelige 24 Gaardmandsfamilier voxet til ca. 75 og 1688 bestod Byen af 99 Gaardmænd, »foruden Huse,. Møller og anden Herlighed«; desuden var der udflyttet 20 Familier til Ny Amager. Men efter 1700 var Byen i Stagnation. Ved indbyrdes Ægteskab og Forplantning var Befolkningens Avledygtighed svækket og under Pesten, der rasede 1 7 1 1 , udtømtes dens Kræfter saa­ ledes, at den i lange Tider ikke formaaede at besætte de ledige, »øde« Gaarde; endnu længe efter 1750 stod mange øde. Det var derfor paa Tide, da Schouten 1758 gjorde det første Skridt til, at Hollænderne blandede sig med de danske Amagere, ved at gifte sig med en Pige fra Sundbyvester og derved banede Vejen for Indførelsen af nye Befolkningselementer, der atter medførte Kommunismens Opgivelse indenfor Hollænder-Kolo­ nien og en stærk Blanding med de øvrige Amagere.