AmagersHistorie_II

32 Aalefiskende imod aarligt at svare deraf 4 Tdr. saltede Aal. Og da de nu havde det i Hævd og Værge, maatte de frem­ deles beholde det, dog at Afgiften forhøjedes til 6 Tdr. gode saltede A a l1). En Udvidelse af denne Ret fandt Sted ved et andet Konge­ brev af 1575, som gav dem Tilladelse til ogsaa at udnytte et Aalefiskeri »under S jæ llan d s L an d « , hvilket de foregav ligeledes at have fundet for 40 Aar tilbage og paa egen Be­ kostning, samt med fremfarne Kongers Vilje og Samtykke havde nydt og brugt uden nogen forøget Afgift2). Retten fik de konfirmeret; men Afgiften synes ved denne Lejlighed sat op til 10 Tdr. Aal, hvad den staaende Afgift gennem lange Tider var. Hollænderne viste ogsaa her Vejen, ikke alene for de danske Amagere, men ogsaa for Sjællænderne, der snart begyndte at gaa dem i Næringen. Vi se, at Kongen i et aabent Brev af 1580 gav de danske Amagere et meget strængt Tilhold om ikke at understaa sig i at sætte Ruser i Forstrøget for Hol­ lænderne; hvis det skete, maatte Hollænderne have Lov til at hugge deres Ruser og Redskaber i Synder og tilmed lade dem tiltale efter Loven og Recessen af Lensmanden3). Med Sjællænderne maatte man affinde sig mere mindeligt. Her var det en Herremand, Herluf Skaffue til Vallø, der havde For­ strandsretten og vilde afstaa Fiskeriet til de danske Fiskere. Men da en saadan Afstaaelse kom til at berøre Hollændernes Forstrøg, klagede de til Kongen over, at der gjordes dem Skade i deres Næring, saa de ikke kunde svare deres Afgift. Kongen maatte da anmode Herluf Skaffue om at lade Hol­ lænderne faa Rettigheden i hans Forstrand for den samme Afgift, som de danske vilde give og ikke tillade andre at fiske der for at Kronen kunde faa sin Rettighed af Fiskeriet udenfor4).

*) Bilag X X III. 2) Bilag X X V III. 8) Bilag X X X . 4) Bilag X X X I.