AmagersHistorie_II

27

omraade de havde faaet blev for knapt til at de kunde nære og bjerge sig derpaa; og da Byens Beboere ved deres Dyg­ tighed til at forsyne Hoffets Køkken og Spisekammer havde gjort sig dette meget forbunden (»tilnegit«) og fast ikke kunde undværes, da de var Staden til en evig Gavn, maatte der skaffes dem mere Plads; og Kongen bøjede sig villigt for dette Krav. Kommunen søgte da 1574 om Tilladelse til Indfæstning i de danske B yer , naar der blev Gaarde ledige. Allerede tidligere havde en Hollænder fæstet en Gaard paa Dragør; og det va­ rede ikke længe, inden de drev mange Gaarde i de andre Byer. Ved saadanne Fæstemaal maatte de selvfølgelig gaa ind paa at svare Kronen de samme Tynger, som de danske Bønder svarede, ogsaa Hoveri til Kronens Ladegaard, og i det Hele underkaste sig Fæstetvang og de Betingelser, som den danske Lov og Ret fordrede1). Hollænderne flyttede dog nødig ud af deres egen By, men drev som Regel Gaardene i de andre Byer derfra, hvorved de vedblivende nød de til Hol­ lænderbyen knyttede Privilegier og iøvrigt førte deres eget Liv, afsondret fra de danske Bønder, som de i Vindskibelighed og Velstand var overlegne, ja aandeligt og materielt følte sig hævede over. Naar en af Hollændernes egne flyttede fra Hol­ lænderbyen og giftede sig i en anden By, betragtedes han som udstødt af deres Samfund, som en lavere stillet, der ingen Ret eller Del havde i Byen. Forpagtningen a f Ladegaarden i Taarnby blev et af de første Udslag af den Virksomheds- og Udvidelsestrang, der var disse Nybyggere egen, og den Tillid, som Kronen allerede nærede til dem. Det var et stort Tillæg til deres Drift. Til Gaarden hørte ca. 500 Tdr. Land og saaedes 2 å 300 Tdr.; den havde betydelige Græsmarker, som Kongens store og smaa Enge, samt Fælledgræsning til 80 Høveder. Ved kgl. aabent Brev af 1579, 14. April, gaves 10 Mænd i Store Magleby Ladegaarden i Fæste med Tilladelse til at beholde den under deres By til Bedste for dem selv og de

9 Bilag X X V .